Arkivfoto
Hesten havde mere end én udfordring i sin krop.
Jeg mistænkte den for skævheder i bækken/lænde området og anbefalede kiropraktor.
Hesten havde også et gammelt, dybt ar i en bærende muskel med meget hårdt arvæv omkring, der umiddelbart forhindrede fri bevægelighed og fik hesten til, at kompensere med andre dele af sin krop og så havde den smerter i adskillige muskelgrupper.
Blandt andet ryggen.
Mig: “Ja, den har jo ondt i ryggen. Hvordan med sadlen. Har den været tjekket op for nylig?”
Ejer: “Den har jo været ret tynd, så jeg tænkte, at det skulle vente med sadelmager til den havde fået taget lidt mere på. For hvis sadlen blev stoppet mens den var tynd, så ville den jo ikke passe nu, hvor hesten er ved, at have den tykkelse den skal have
Desuden rider jeg også kun et par gange om ugen i kort tid, for den har det med, at hidse sig noget op. Så skridter og traver vi blot i en tyve minutters tid til den falder ned igen, så tænker også godt det kunne vente, når vi ikke rider mere end det.”
Tankegangen er ikke sjælden
Og der er ikke tale om en hesteejer, der er ligeglad med sin hest. Tværtimod. Hun var meget glad for den!
Men det er synd for både hest og rytter, at hesten skal gå og have unødigt ondt i ryggen på grund af spare hensyn.
De kunne begge få så meget mere glæde ud af deres tid sammen, alene ved, at starte med, at pille sadlen af!
I den ideelle verden
kunne der sættes ind med massage for, at blødgøre arvæv og løsne ryggen, samt fjerne de ømme spændinger.
Hesten kunne få kiropraktor til, at få skelettet på plads.
Og så kunne træningen have bestået i lange skridtture for hånd (evt på ryggen af hesten uden sadel, hvis ejer har et pokkers godt og roligt sæde) og så masser af longe og bomarbejde og alle jordøvelser, der træner rygmuskulatur og overlinie.
Og så kunne man vente med, at fikse sadlen til hesten rent faktisk havde en ryg, at lægge sadlen på.
Denne løsning er heller ikke gratis.
Jeg har både nævnt kiropraktor, massør og sadelmager.
Men bare det, at hive sadlen af og træne ryggen fra jorden ville kunne udrette små mirakler og jeg kan ikke anbefale det nok:
Har din hest ondt i ryggen, så få sadel og rytter af! Få løsgjort musklerne og få så trænet ryggen op via jordarbejde, inden den igen belastes med en rytter!
For har muskulaturen i ryggen først taget skade og er blevet svag, kold og hård, ja så taler vi altså om flere måneders genopretningsarbejde.
Til gengæld betaler det omhyggelige arbejde sig:
Du får en hest, der ikke længere prøver, at flygte fra smerten, men kan koncentrere sig om og nyde, at blive redet.
Dine ridemæssige resultater vil forbedres.
Og du vil have din hest i meget længere tid!