januar 12, 2018

Jeg tibyder

sarahs hestemassage hestemassoer
sarahs hestemassage telefonnummer hestemassør kontakt
 
 
⭐️ Jeg hjælper din hest med, at løsne og afslappe spændte muskler, som er uundgåelige når de rides, køres, trænes og lever med os her i vores menneskeverden.

⭐️ Jeg løsner og smidiggør  bindevæv, fasciestrøg, sener og ligamenter.

⭐️ Har din hest låsninger i kranie, nakke, hals, ryg, bækken og led kan jeg også hjælpe med, at afspænde disse, ligesom jeg kan afspænde organer og nervesystem.

⭐️ Jeg arbejder holistisk/helhedsorienteret og ser på hele hesten og managementet omkring den.

⭐️ Min passion er at hjælpe dig med, at finde den, udløsende årsag til, de udfordringer du og din hest står med, så vi ikke blot symptomerbehandler, men også varigt fjerner årsagen til problemet.

⭐️ Jeg arbejder med hesten og i hestens eget tempo. Det betyder at din hest selv er aktiv deltager i behandlingen. På den måde sikrer jeg at den kan rumme behandlingen og ikke oplever at blive overvældet.

⭐️ Ting tager tid og det kræver tillid for en hest at lukke en behandler ‘ind’ i sit system. Især hvis den har ondt i kroppen eller har tidligere negative erfaringer med mennesker.

Den tilgang giver gode resultater med heste der ellers ikke bryder sig om behandling/behandlere.

løsgjorte skuldre sarahs hestemassage
 

Behandling fra Sarahs Hestemassage kan hjælpe dig og din hest med:

 

  • At gøre den ‘dårlige volte’ god
  • Fjerne uønsket adfærd som stejlen, bukkespring, stikke af, hovedrysten mm (uønsket adfærd bunder ofte i smerter eller begrænsninger i kroppen)
  • Få heste der ikke kunne galoppere til at galoppere igen
  • ‘Finde’ traven hos islændere (meget ofte lændeproblemer der er årsag og ikke fordi hesten ikke kan fra naturens hånd)
  • Ændre på hestens energi (fra sløv til energisk og fra ‘vild’ til også at have en stopknap)
  • Skabe gode, stabile overgange mellem gangarter
  • Gøre stive heste smidige
  • Komme på sporet af seneskader i tidlige stadier (jeg stiller ikke diagnoser, men anbefaler dyrlæge ved små tegn i kroppen på, at noget er galt)
  • Få hesten til at mestre korrekt galop
  • Fjerne rygsmerter efter fx sadeltrykning
  • Afspænde SI led
  • Komme på sporet af mavesår (igen; jeg stiller ikke diagnoser, men kroppen giver mange tegn ved mavesår og ser jeg dem, så anbefaler jeg altid udredning ved dyrlæge. Mavesår er smertefulde og påvirker hele hestens liv -og ridningen- negativt)
  • Finde og fjerne årsager til ‘projekt’- og ‘problemhestes’ problemer
  • Deltage i genoptræningsforløb efter skader, sadeltrykning, sygdom og pauser
  • Givet hest (og derved rytter) glæden tilbage ved ridning
 

Jeg har haft mange spændende cases og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med din hest også.

Uanset om den skal have god vedligeholdsmassage, der holder dens muskler og bløde væv sundt og smidigt og forebygge skader, overanstrengelse og stivhed, så du kan have en glad ridehest og have optimal rideglæde eller vi skal ‘på jagt’ efter -og fjerne- dybereliggende problemer, så din hest kan vende tilbage til fysisk og psykisk ligevægt.

Jeg tilbyder:

👉 Traditionel hestemassage, 👉 Functionel Indirect Technique (FIT) en blid indirekte teknik, der ‘taler med’ nervesystemet og kan gå ind og løsne i både bevægeapparatet, nervesystemet og organsystemerne

👉 Behandling af bindevævsstrøg og myofascial release

👉 Udstrækning og mobilisering

👉 Stress- og tingpunktbehandling.

👉 Vejledning i brug af urter og homøopati hvor det vil være til nytte

👉  Healing, tilbydes som særskilt behandling og inddrages ofte som understøttelse for andre teknikker

👉 Telepati tilbydes særskilt. Der kan dog forekomme vigtige telepatiske beskeder under behandlinger som jeg i så fald vil bringe videre til dig fra din hest

 

 

Holistisk behandling

 

Jeg bruger både manuelle og energetiske teknikker og ser ikke det naturvidenskabelige og det energetiske som modsætninger til hinanden.

Tværtimod supplerer disse systemer hinanden på fineste vis.

Jeg bruger min erfaring og viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære til at sammensætte mine behandlinger og når det er det der skal til, så inviterer jeg min intuition (eller faktisk er det omvendt; så inviterer min intuition sig selv) når der er behov for dét.

Det er også i det intuitive felt, at jeg af og til oplever at hestene henvender sig til mig telepatisk.

Når de gør det, så vil jeg formidle hvad hestene siger videre til dig.

Det kan måske virke lidt ‘langhåret’. Men årene har vist mig, at jeg kan stole på både mine naturvidenskabeligt funderede færdigheder og de mere æteriske.

 

Tværfagligt samarbejde

Ingen kan alt og det er vigtigt, at kende egne begrænsninger. I nogle tilfælde er det optimalt med et tværfagligt forløb for at komme hele vejen rundt om problemet.

Derfor kan du også opleve at blive anbefalet fx dyrlæge, sadelmager, tandtjek, involvering af smed, træner, foderkonsulent og andre behandlere, hvis der er noget ved din hest der indikerer, at den har brug for det.

 

Quickfix, bemærk;

Jeg oplever på jævnlig basis at blive spurgt om hvor mange behandlinger der skal til for fx at få en ryg i orden igen. Og jeg hører ofte historier om behandlere der kan ordne en hests problemer efter en enkelt behandling.

Min oplevelse er, at ‘easy come- easy go’, hvis der ikke er tale om en alvorlig akut skade eller sygdom.

Men når et problem har siddet i kroppen længe, så tager det noget tid både, at fjerne selve problemet og de følgevirkninger det har efterladt sig i form af blandt andet kompensationsspændinger i muskler og blødvæv, tilkomne låsninger, en ubalanceret fordøjelse, et overfølsomt eller nedlukket nervesystem og så videre.

Og det er meget individuelt for heste hvor hurtige de er til at åbne sig for behandling og deres system til at respondere.

Ejerens indsats er også alfa og omega. Desto mere ejer er klar på at justere i træning og management, give den nødvendige rekreationstid til hesten og udføre de øvelser og sørge for de behandlinger der er nødvendige, desto bedre og hurtigere resultater.

Men på grund af ovenstående, er det desværre umuligt at sige om et forløb kræver en eller flere behandlinger.

Jeg oplever også ofte, at de mirakuløse behandlingers effekt kun holder kortvarigt, hvis ikke der følges op på årsag.

 

Praktisk

Du er altid velkommen til, at kontakte mig hvis du vil vende din hests situation inden du beslutter dig for en behandling.

Du kan læse mere om hvordan en behandling rent praktisk foregår, hvad den indeholder og hvad du ellers skal vide under ‘Vigtigt at vide før hestemassøren kommer’.

Du kan også læse om hvordan du både får rabat og bedre udbytte af behandlingen med et Massageboost.

Find priser

Anbefalinger

⭐️

“Kunne man give flere stjerner, så havde jeg gjort det! 

Synes Sarah er helt fantastisk og en kæmpe hjælp til fremadrettet træning.

Jeg vil klart anbefale hende!”

Pernille Munk Harboe.

⭐️

“Det er langt fra det sidste vi har set til Sarah, for hun kan nemlig trylle! 

Efter vi havde Sarah ude til det intense forløb, har Sky været så meget gladere siden og ikke mindst bedre gående.”

Maja Skriver Eriksen.

⭐️

En hest som Ávaldi får absolut ikke alle lov at røre ved, det sørger han selv for.

Men du gjorde det fantastisk!

Skønt, at se en dejlig afslappet hest under dit arbejde med ham”.

Stine Møbius.

sarahs hestemassage