juli 20, 2016

Vigtigt før massøren kommer.

praktisk info om sarahs hestemassage
hestemassage rideskoler erhverv rideskoleheste pris

Praktisk info og nyttig viden, når din hest skal have massage.

 

Eller: det skal du viden inden hestemassøren kommer 😉

Læs venligst disse punkter omhyggeligt igennem. Når du følger disse retningslinier, sikres du og din hest den bedste oplevelse.

  • En hestemassage varer en time, eller efter hestens behov. Første behandling normalt 1,5 time.
  • Hesten bør ikke have arbejdet før massage.
  • Hesten skal være klar i stalden, tør og uden mudderkager på kroppen. (Men støv er ok😉)
  • Den må meget gerne have fået børstet/vasket benene.
  • Det letter mit arbejde, hvis hesten står uden dækken. Er stalden kold og hesten kortpelset, så læg et fleece eller ulddækken løst på.
  • Hesten skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt bundet eller holdes af ejer.
hestemassage praktisk info
  • Underlaget må være jævnt og skridsikkert.
  • Du, eller en anden der kender hesten, skal være tilstede når jeg kommer, så jeg kan se hesten i bevægelse og få svar på relevante spørgsmål med mindre andet er aftalt.
  • Du behøver ikke at være til stede under selve massagen, hvis jeg kender hesten og den er almindeligt rolig.
  • Efter massage skal hesten gå en tur eller sættes i skridtmaskine i mindst 10 minutter, evt skridtes en tur for lange tøjler for optimal udskillelse af affaldsstoffer fra musklerne.
  • Hesten bør udover ovenstående, optimalt holde fri resten af dagen.
  • Er hesten vant til massage, kan den arbejde normalt dagen efter en behandling. Er den uvant med massage eller har mange spændinger, så tag den lidt med ro dagen efter og mærk hvordan hesten virker. Udskillelse af affaldsstoffer kan give træthed.
  • Skal hesten til stævne/yde ekstra, så få massage 2-3 dage før og gerne 1-2 dage efter.
  • Din hest må ikke få smertestillende eller beroligende medicin. Det er meget vigtigt!

 

  • Drægtige hopper må ikke masseres.
  • Jeg fører journal over alle heste jeg behandler, udveksler og samarbejder gerne tværfagligt med andre fagfolk omkring hesten. 
  • En hestemassør kan ikke stå i stedet for et besøg af dyrlægen, forsvarlig ridning og pleje.
  • Jeg er naturligvis forsikret for alle tilfældes skyld.
  • Hesten må gerne stå ude. Blot der er mulighed for at gå i læ eller tørvejr ved behov.

 

Betaling: Mobile-pay, eller kontant, på beløbet, da jeg har desværre ikke har byttepenge. Der betales i stalden efter behandling.

Faktura kan eftersendes på mail. Husk at oplys, hvis du ønsker dette.

Afbestilling: Senest 24 timer før aftalt tid, ellers faktureres med 200,00 kroner. Ved udeblivelse -dvs jeg kører forgæves til den opgivede opstaldningsadresse- faktureres fuld pris og kørsel.