Hvordan ser din hests ‘adrenalin-regnskab’ ud?

Ja. hvordan ser din hests 'adrenalin-regnskab' egentlig ud?
 
Jeg ved slet ikke om du har sådan et.
Eller om du ved, hvad pokker jeg mener med 'adrenalin-regnskab'.
Sikkert ikke. For jeg opfandt ordet i går 😁
 
Det var i forbindelse med, at jeg skulle forklare til en anden hvorfor jeg havde været nødt til at holde træningspause fra min egen styrketræning et par måneder.
 
Jeg vil nu forklare det samme til jer.
For det kan føres direkte over på heste og kan have relevans for rigtig mange heste der lever sammen med os mennesker.
Dog må vi nok forvente en endnu mindre stresstolerance hos et flugtdyr som hesten...
 
Sagen er denne; når du eller en hest oplever stress, så udskilles der adrenalin og kortisol.
Stress kan både være fysisk og psykisk.
Bevægelse og motion er 'naturlig stress' og udskiller dermed også adrenalin og kortisol.
Det er disse hormoner, der bla gør din krop i stand til at fokusere energien på aktivitet og bevægelse istedet for hvile, fordøjelse og restitution.
 
Er kroppen sund og sindet balanceret, så 'neutraliseres' stresshormonerne i kroppen efter endt brug til normalt niveau og så er alt godt.
Den indre ro er genoprettet.
 
Det er fx det du ser, når du ser nogle dyr have en uoverenstemmelse: fx heste i konflikt på folden, to hunde i 'stirrekonkurrence' eller et par ænder der jager hinanden rundt i en sø. Når de afbryder deres forehavende, så ryster de sig på vej væk fra hinanden.
Det der sker med denne rysten er faktisk at de neutraliserer stresshormonerne.
 
Du kender det selv efter du måske er blevet meget forskrækket; du begynder at ryste!
Det er en sund og naturlig måde at 'nulstille' kroppens stresskemi igen.
 
Så langt, så godt.
 
MEN nu er det så ikke altid kroppen kan nå at udskille og neutralisere stresshormonerne.
Og er der konstant stresshormoner i kroppen sker der noget nyt; De gavnlige effekter der gør stresshormonerne til en 'livsforsikring' under akut stress ved, at gøre kroppen i stand til at kæmpe eller flygte begynder nu i stedet at tære på kroppens ressourser.
Særligt kortisol er synderen her.
Tilstande som kronisk stress, infektioner, træthed, nervøsitet/agression, dårlig koncentration og indlæring, ja selv øget risiko for hjerte-kar sygdomme, nedsat immunforsvar og overvægt kan blive konsekvensen af langvarig stress.
Det var sådan lige den vigtigste baggrundsviden der ligger bag dette opslag.
 
NU tilbage til adrenalin-regnskabet og min træningspause...
Mit seneste halve år har været yderst stressende både fysisk og psykisk af flere årsager, bla dødsfald i min nære familie oma.
Jeg arbejder og træner og har mange opgaver at passe både privat og professionelt.
Og trods jeg egentlig har følt mig ok, så kender jeg også min krop og dens reaktioner rigtig godt.
Og sidst i november, der kunne jeg mærke, at trods en intens indsats for at neutralisere mit stresshormonniveau i hverdagen (bla med meditation, der også er en rigtig god 'neutralisator'), så kunne jeg ikke følge med.
 
Min krop reagerede med konstant udmattelse.
Der var for meget adrenalin og kortisol på kontoen kan man sige.
Og så måtte jeg med kølig beregning se på hvor jeg kunne skære ned.
En del opgaver kunne bare ikke tages af programmet.
Men hvad kunne?
Jo; min træning.
Kan godt være det er sundt for figur og form at træne.
Og jeg laver en træning der er kort, men ret eksplosiv.
Og dermed kræver en del af kroppens naturlige stresshormoner aktiveres.
 
Og jeg vurderede, at hvis jeg pillede denne 'portion' ud af mit adrenalin-regnskab, så ville jeg kunne nå ned på et niveau, hvor min krop igen kunne følge med og jeg kunne undgå de negative virkninger af stresshormonerne.
 
Det har fint holdt stik -so no worry; jeg er helt ok og er startet med træning igen 😁
 

og SÅ ER DET NU vi skal tilbage til dig og din hest og jeres adrenalin-regnskab....

 
For hvordan er det nu?
Jo, hver gang din hest motioneres, så udskiller den stresshormoner.
Det gør den ofte også under fodring.
Når der kommer nye medlemmer i flokken eller i stalden.
Om eftermiddagen hvor 'alle' kommer i stalden og muger ud og sludrer, en skælder måske ud på sin hest, en anden vælter trillebøren og en tredie 'taber' stalddøren så den knalder i og runger gennem hele stalden.
Og så var der lige traktoren med den blafrende pressening din hest måske blev forskrækket over i går.
Den svære ridetime med en lille konflikt. Dyrlægens besøg, stævner flere weekender i træk, kørsel i trailer osv osv.
 
De mange små bække risikerer altså at løbe sammen til en stor å.
 
Kroppen kan måske ikke nå at følge med.
Og din hest risikerer rigtig mange af de samme langtidsstresseffekter som mennesker gør.
 
Derfor kan det være en god ide, at holde et halvt øje på din hests 'adrenalin-regnskab'.
Og om den begynder at respondere som om den er ramt af langtidsstress.
Den kan være nedtrykt, agressiv eller frygtsom. Have svært ved at lære. Der kan opstå konflikter i træningen.
Den kan mangle energi eller blive eksplosiv.
Altid trække dårligdom til sig.
Lidt sygdom her og der hele tiden.
Og den kan også have svært ved at tabe sig.
 
Hvis du oplever dette, så må du se hvilke knapper du kan skrue på.
 
Du kan fx:
* Nedsætte træningsmængden i en periode
* Skridte/trække lange rolige ture
* Sørge for mere foldtid
* Tale med staldkammerater om adfærd i stalden og fx slukke radioen mens hestene er inde og undgå løben og råben fra den ene ende af stalden til den anden (vores heste er flugtdyr. At de vænner sig til vores menneskeverden er ikke det samme som, at de ikke reagerer på den rent biokemisk!)
* Øve dig i at omgåes din hest med rolige bevægelser hvis du har tendens til at være hurtig
* Sørge for din hest får jævnlig massage, da massage hjælper med til, at udskille stresshormoner og i stedet producerer flere af de hormoner der fremmer hvile, restitution og fordøjelse. Jeg oplever virkelig ofte, at heste der begynder at få jævnlig massage skifter adfærd og bliver gladere og mere balancerede.
Så det er altså ikke fordi der er noget galt med at ride og træne sin hest og lade den bo blandt mennesker. Men det er bare en rigtig god ide, at holde øje med, at vores heste ikke bliver overstimuleret.
For når alt kommer til alt, s er de jo flugtdyr med et fintunet sanseapparat, der i endnu højere grad end mennesker responderer helt ned på celleplan på de stimuli de oplever i deres hverdag.