Oldschool pony piger
Var ude og massere i dag i sådan en lille bitte privat stald med en masse ponyer og pony piger af den slags jeg næsten ikke troede man lavede mere;
Dem der kommer uanset at vinden og regnen piber ind af alle sprækker, som nusser længere tid end de rider, som muger og fodrer og lukker ud og synes det er som juleaften hver dag og som allerede har tre jobs for, at tjene til sin halvpart og købe fine grimer, udstyr og ikke mindst massage til deres øjesten (og ja, den ene ponypige, var faktisk en pony mor, men hun var alligevel sådan -bare større ;- ) ).
Jeg kan blive helt varm om hjertet af alt den omsorg og kærlighed.
Men det var ikke dem dette indlæg skulle handle om. Det var faktisk ponyerne.
De var simpelthen så utrolig søde -og forskellige!
Og det fik mig til, at tænke på min datters gamle børnehave leder, der sagde noget om børn, som jeg uden at blinke vil gentage, bare i forhold til heste:
“Heste skal have det forskelligt for, at have det ens!”
De to ponyer jeg masserede den dag, var næsten lige høje. Og det var så cirka det eneste de havde tilfælles, til trods for fællesbetegnelsen ‘pony’.
Den ene var trind og kær og langpelset, med et kompakt firkantet ‘look’. Af sind var han rolig og tog imod hele behandlingen i fuld tillid til, at det her bare var godt og noget man kunne tage fuldt imod med hovedet pegende længere og længere ned mod gulvet. Jeg kunne bare massere der ud af og nulre ham godt igennem.
Kun på grund af hans alder gik jeg ikke helt i dybden og prøvede at fjerne hans gamle spændinger (gammelmands-krykstokke) på en gang. Det ville jeg ellers have fået lov til. Men det skulle bare være wellness for en ældre pony gut <3
Den anden var ud over højden, den diamentrale modsætning; ædel, smuk og med fine træk og spinkle lemmer. Tog imod behandlingen med en helt anden sensitivitet. Her kunne ikke bare ‘masseres igennem’ som med den første. Her skulle mærkes forsigtigt frem. Og det til trods fik jeg flere gange alligevel lidt for meget fat og hun måtte med al tydelighed sige fra. På de ømme steder måtte jeg forsigtigt bede om lov og prøve, at få vist hende, at når jeg havde haft lidt fat i de ømme områder, så fik kroppen det bedre bag efter. Det lykkedes også, at få hende til, at slappe helt af nyde behandlingen.
Lavede også stretch med hende, som hun lynhurtigt fangede pointen i og samarbejdede, som jeg sjældent har set en hest samarbejde første gang den bliver strakt.
Hver eneste hest er forskellig
Ikke to behandlinger er ens. For det er hestene ikke. Havde jeg fastholdt, at en massage bør foregå efter et bestemt skema og med samme tryk uanset hvilken hest jeg masserer, så vil min behandling gå grueligt galt!
Jeg kan både lave ravage i bevægeapparatet og hestens psyke og tillid til mennesker.
Og jeg tænker, at det er lige sådan med træning og ridning.
Den model, der virker for den ene hest, kan være gift for den anden.
Det kræver, at vi til stadighed udvikler vores følsomhed og opmærksomhed over for hestene som forskellige individer. At vi ikke er bange for, at prøve noget nyt, hvis det gamle ikke virker.
Og at vi ikke mindst træner vores sunde fornuft. Møder nyt og gammelkendt med både åbenhed og et vågent sind.
Derfor synes jeg også det er så skønt, at vi i dag har så mange træningsmetoder og stilarter inden for ridning og behandling. Også selv om det nogen gange kan være en jungle, at finde rundt i.
Men tommelfinger reglen må være, at hvis det vi gør skaber både trivsel og resultater hos hesten, så er vi på rette spor.
