Jeg fik denne besked forleden, af en der har brugt mit online kursus i hestemassage til husbehov:
“Hej Sarah.
Så fik jeg bestilt, læst og studeret dit kursus. 
jeg har en hest der ALDRIG har taget imod min invitation , som du starter med.(indledende greb når massagen starter. red.)
Han har altid virket lettere irritabel omkring massagen. Selv de gange jeg har haft afprøvet professionelle. Men men men……… tænkte at jeg måtte kunne komme til at give lidt velvære. Så tog chancen, efter at ha studeret dit kursus nøje 
og det virkede. Invitationen tog under 1 min. Han lagde nærmest hoved på gulvet 
smaskede med det samme og straks begyndte jeg en rolig nussen/med blide massagegreb. Ialt varede det små 30 min. da jeg ikke ville give for meget, og give ham en “negativ” oplevelse. Vi fik en super god oplevelse, begge to. ”
Ud over, at det er en super dejligt, at vågne op til en besked om, at nogen har haft glæde af kurset, så bekræfter det også en lille kæphest jeg har.
Nemlig, at nogen gange, så er det hesteejeren, der er eksperten. I lige netop sin egen helt særlige hest.
De der omgåes dem hver dag, ved og mærker ofte noget de profesionelle ikke gør. Om det så er smeden, dyrlægen, hestemassøren eller andre fagpersoner.
De kan ofte tune sig ind på deres dyr på en helt anden måde og af og til også få lov til noget med dyrene, som vi andre ikke får lov til af hesten.
(Og jeps, nogen gange gør det modsatte sig gældende…)
Det betyder ikke, at man ikke skal bruge eller lytte til fagkundskaben.
Det betyder bare, at fagkundskaben kan sit, men at ejeren/staldansvarlig/ridelæreren/parten…også kan og ved noge. Og at vi som fagpersoner gør klogt i, at lytte til, hvad den med det daglige ansvar for hesten fortæller og observerer og ikke falder fælden med, at feje dem af som ‘pylrede’, ‘fantasifulde’ eller ‘irriterende netsurfere, der bare har læst endnu en pseudovidenskabelig artikel fundet på Facebook’.
Jeg synes for eksempel det er fantastisk, hvis mine massagekunder også selv masserer deres heste. Det kan faktisk give bedre resultater, da hesten så får hyppigere behandlinger end den normalt ville få. (det er det der med pengepungen…)
Er hesten syg, skal i genoptræning eller har nogle meget graverende udfordringer, så det klart, at det er fagkundskaben, der skal til.
Men i hverdagen og til småskavankerne; træd bare frem kære hesteejere. I har så meget at byde på 🙂