| Skal det virkelig være sådan?
Jeg havde selv sat ambitionen op i mit hoved og ærgerrigheden efter et bestemt resultat var min egen.
Men den var gift. For både min hest og mig. Måske fordi jeg faktisk ikke var specielt god til det.
Hverken at ride eller være ambitiøs.
Jeg tænkte tilbage på starten af min og Dindes tid sammen og også årene med min første hest, Diana:
Vi striglede, nussede, trak og red ture. Havde intet stort mål andet end, via venskab og kærlighed, at nå til indbyrdes forståelse af hvor vi skulle hen uden at skulle slås eller bruge en masse grej.
-og jeg havde faktisk været rigtig god til det og ikke mindst, havde jeg haft det skønt!
Det endte med, at jeg tog beslutningen om, at smide alle ambitioner om dressur ud!
Jeg var ikke et stort talent, og jeg ville jo også hellere bare hygge!
Og det med hygge og kærlighed -dét er jeg god til 😀
Og så blev det rigtig rart, at have hest igen -og er det stadig.
Selvom jeg med skam må indrømme -ikke mindst over for mig selv- at min hest nu har hængevom, svajryg og underhals, fordi han ikke er blevet redet korrekt. Og vi næppe imponerer mange med vores skills. Haha.
Til gengæld blev han også en gladere hest, da jeg smed ambitionen om, at gøre det jeg ikke havde naturligt talent for væk.
Ren win-win.
Sådan gik det også med mit arbejde.
Jeg har lavet alt muligt.
Men jeg var ikke vildt god eller vildt bidt af noget af det.
Tænkte altid; “hvorfor kan man ikke bare leve af, at give kærlighed? Og så have et job, hvor man bare ikke MÅ skynde sig, men SKAL give sig god tid og gøre sig umage. Det vil jeg meget hellere end alt muligt andet.”
Du kan måske næsten gætte resten af historien…
Jeg er hestemassør nu og på en eller anden måde er det, at give massage for mig forbundet med, at give kærlighed og omsorg (man kan sikkert have det lige sådan ved, at ride barok eller alt muligt andet, hvis det er der ens særlige talent er, det var bare ikke der jeg havde evner).
Som massør, SKAL jeg tage den med ro! Ikke skynde mig, bevare roen og tage mig god tid og være grundig.
Jeg kan ikke lige skynde mig, at massere 😀
Mit talent for hygge, kærlighed, omsorg og roligt tempo er forenet og det gør mig på mange planer til et meget lykkeligt menneske: Jeg føler ikke jeg er på arbejde og jeg tager altid glad afsted og kommer glad hjem og måske vigtigst af alt, så føles mit liv meningsfyldt <3
Jeg havde også en veninde engang, med en stemme som en vild drøm!
Hun kunne noget helt vildt og unikt med sin stemme og kunne tryllebinde alle med det.
Hvad genren hedder ved jeg ikke.
Tror faktisk slet ikke det var en genre.
Det var hendes sjæl gengivet med lyd!
Men hun ville være operasanger.
(læs videre under billedet, som jeg faktisk stødte ind i på omtalte venindes Facebook side -meget sigende synes jeg…) |
