I mit sidste blogindlæg (det kan læses her: Husker du, at bruge dine talenter? ) gik jeg og grublede over ambitioner og om hvorfor vores ambitioner i livet generelt og i forbindelse med vores heste specifikt, nogen gange gør os ulykkelige.
Denne mail, vil jeg dedikere til overvejelser om hvordan ambitioner kan gøre os lykkelige.
Og så vil jeg komme med en tilståelse: Jeg fik stukket en usandhed i mit sidste blogindlæg.
-mere om det længere fremme-
For det er skam ikke fordi jeg tror, at mål og retning er dårligt. Tvært om.
Jeg tror bare, ikke altid, at vi ser helt ærligt på os selv og vores heste og spørger; “HVORFOR har jeg egentlig dette mål, denne ambition for min hest og mig?”
Men før jeg uddyber hvad jeg mener med det, så skal jeg måske lige give en forklaring på, hvorfor disse tanker giver mening i en tekst fra en hestemassør 😉
Jeg ynder jo, mest af alt, at fjerne spændinger, forebygge skader og øge hestes sundhed.
Og det er det, jeg prøver, at give videre i mit virke som massør og underviser i hestemassage.
I min optik, kommer de fleste spændinger hos heste, af menneskerelaterede årsager; fold og staldforhold og den brug vi gør af hestene, som jo ikke er naturlig (ikke dårlig, bare ikke naturlig).
Hvis et menneske sætter sig spændt op på en hest og er forkrampet i sin krop, så går det lige i hesten.
Og det gør det også hvis rytteren er mentalt “forkrampet”!
(*Læs evt om fodermester-effekten nederst i teksten)
Så, kan man helt fra start, være en rytter, der mentalt og kropsligt er afspændt og hviler i sig selv, så er der så meget desto større mulighed for god, afslappet og lækker ridning.
Uanset hvilken type af ridning man har kastet sig over.
NU hopper jeg så tilbage til det her med ambitionerne…. er du klar?
Spørgsmålet jeg stillede lød:
“HVORFOR har jeg egentlig dette mål, denne ambition for min hest og mig?”
Ofte køber vi heste/rider på baggrund af en drøm om noget vi gerne vil; ride dressur, springe, tage til stævner, træne vores heste, så de følger os overalt, opfylde drømmen om egen gård med hestene lige uden for vinduet, starte en rideskole, ride lange ture, have en bedste ven og så videre.
I mit sidste indlæg fortalte jeg hvordan jeg havde store planer for Dinde, da jeg købte ham.
Men efter jeg sendte mailen, måtte jeg se mig selv i spejlet og erkende, at jeg løj for dig.
Og mig selv.
Eller måske snarere havde fortrængt eller glemt den egentlige årsag til, hvorfor jeg købte den dejlige dreng.
Og netop denne ‘fortrængning’ kom til, at danne baggrund for hvorfor jeg sidenhen blev en forkrampet, anspændt og irriteret rytter, der helt klart ikke gjorde noget godt for min hest, min ridning eller vores indbyrdes samarbejde!
Her kommer den sande version af, hvorfor jeg købte Dinde for snart 20 år siden:
Jeg led af alvorlig depression og stress og havde en til tider livstruende eksistentiel krise!
(Det er heldigvis fortid nu.)
Så købet af Dinde havde eet formål;
Jeg havde brug for en grund til, at stå op om morgenen!
Mig selv, min familie, mit job, mit liv, var ikke grund nok.
Jeg måtte have en, der var afhængig af mig på en anden måde -og det er hestene jo i en eller anden forstand, når vi først har købt dem.
Dinde skulle give mit liv indhold og mening!
Dét var den egentlige grund!
Og hvad kan du så bruge dén historie til?
Jo, du kan bruge den til noget, hvis du nogensinde har prøvet, at blive ramt af dyb utilfredshed med dig selv, din hest, jeres resultater osv og gerne vil opleve mere glæde og afspændthed i samværet med din hest.
For så vil nysgerrighed på hvad der er dine overflademål og dine kernemål i arbejdet med din hest, kunne give dig en dimension mere til dit hestehold.
Og hvad er så det: Overflademål og kernemål?
Overflademål, det var fx min drøm om, at ride jorden rundt eller blive en mega dygtig klassisk dressurrytter.
Kernemål, det er hvad jeg egentlig -helt inde i kernen- ønsker, at mit overflademål skal give mig af indre følelser.
I mit tilfælde var det simpelthen mening med livet!
Helt så dramatisk behøver det jo ikke være.
(Og noget af et ansvar, at ligge på en lille hests skuldre, men det var der jeg var 😉
Men lad os sige, at et overflademål er, at komme til, at ride
M klasser.
Spørg dig selv: Hvorfor?
Helt ind i kernen.
Hvilken følelse vil det give dig, når du når det mål?
Glæde?
Stolthed?
Udfordring?
Spænding?
Succes/anerkendelse?
Eller noget helt andet.
Når man gør sig den slags klart, så kan ridning begynde også, at blive udviklende for personligheden og mange frustrationer kan spares.
For når vi er bevidste om, at der er noget vi ønsker os mere af, fx anerkendelse eller kærlighed og ved, at vi søger, at opnå det ved hjælp af fx træningen af en hest.
Så kan vi slippe en del frustrationer lige pludselig.
Vi kan slippe kravet til hesten om, at det er dens ansvar, at gøre os hele.
Og vi kan forhåbentlig vise os selv større tolerance og kærlighed, når vi forstår vores kernemotivation.
Og hånden på hjertet; min hest har fået mere end et rap i røven før i tiden fordi den ikke opfyldte mit kernemål.
Og jeg ved, at mange andre heste får en i røven eller mærker deres rytters frustration på anden vis, af præcis samme årsag.
For come on; vi bliver jo ikke hidsige og gale, eller græder af ærgelse, eller overvejer, at sælge hesten bare fordi et stævne, en ridetime eller en øvelse kiksede!
Og vi kan jo med vores fornuft sagtens forstå, at en hest kan have en god og en dårlig dag.
Så når man nogen gange gennem sit hesteliv bliver vildt frustreret, så ligger der ofte en dybere følelse bag.
Kast lys over en sag -og få øje på skyggesiderne.
At få kastet lys på hvad det er man på et dybere plan ønsker sig, kan blive en altafgørende forandring i samspillet med en hest.
For er der nogen, der spejler os, så er det vores heste!
Og en afspændt rytter (i krop og sind), giver en afspændt hest og en afspændt hest er i balance og balance…det er nøgleordet i enhver træning af heste.
Om det er skovtursridning eller grand prix dressur.
Så ambitioner, mål og retning kan i dén grad gøre noget godt for os mennesker, men er vi ubevidste om, hvad der egentlig driver os, kan ambitioner let blive årsag til mange frustrationer.
Når vi kender vores indre årsager, kan vi tage ansvaret for, at give os følelsen af lykke fra hestens skuldre og ligge den over på vores egne.
Det sjove ved denne ansvarsfordeling er, at tiden med hesten faktisk ofte vil blive beriget med bedre resultater og en større lykkefølelse!
Så vidt, min erfaring i hvertfald.
(Har jeg nogensinde nævnt, at jeg også er coach, haha. 😀 )
Tak fordi du læste med hele vejen, det blev da vist lidt langt!
De bedste hilsner fra sarah.
*Fodermester-effekten:
Svenskerne lavede for mange år et studie blandt malkekvæg besætninger, der resulterede i begrebet ‘fodermester-effekten’.
I korthed gik det ud på, at lige meget hvor ens forhold du gav en flok køer, så blev deres sundhed og ydelse i sidste ende påvirket i positiv eller negativ retning af fodermesteren i stalden.
Et roligt gemyt gav fx bedre sundhed og ydelse!
Personligt ser jeg ingen grund til, at det skulle være anderledes med heste!
|
|
|
|