Den pædagogiske kapsun

 

Jeg indrømmer det gerne; jeg er ikke den store rytter eller træner.

Det er, at hjælpe heste til størst muligt behag og balance i deres krop og sind ved hjælp af massage og manuel terapi, der har min hovedinteresse.

Da jeg red mere koncentreret i min hests yngre dage, var jeg meget inspireret af den klassiske/akademiske ridning og blev her præsenteret for kapsunen.

Jeg kendte den godt, som et støvet levn, der hang på bagerste rustne søm i sadelrummet på rideskolerne, men havde aldrig set dem i brug før da.

Men heldigvis ser det ud til, at kapsunen er ved, at få en fortjent tilbagekomst i den daglige hestetræning.

Det synes jeg er rigtig glædeligt, fordi den korrekte formgivning af en hest både med og uden rytter, er essentielt for en sund og harmonisk hest.

Og trods jeg som sagt ikke er ekspert i træning, så er jeg til gengæld rigtig dygtig til, at læse hvilke historier hestens muskulatur fortæller om hvordan hesten trænes.

På godt og mindre godt….

Men hvorfor er jeg så, som massør og manuel behandler, så glad for kapsunen i hestetræningen?

For mig er det egentlig utrolig logisk hvorfor en kapsun er så langt at foretrække som træningsredskab både for hånd, i longe og på ryggen af hesten. Til gengæld er jeg ikke særlig glad for diverse ‘hjælpe’tøjler. Uanset om de sidder i et bid, eller en kapsun.

Årsagerne følger her:

Kapsunen virker basalt ved, at skabe et tryk på hestens nakke.

Langt størstedelen af ryttere træner bevidst eller ubevidst ved, at lægge et pres på hesten og når den gør hvad vi ønsker, fjernes presset. Det opfattes som belønning for hesten og på den måde lærer den.

SÅ, når kapsunen presser på hestens nakke og hvis den ønsker at slippe for presset, så må den nødvendigvis flytte sin nakke væk fra presset. Og hvilken retning er det? Jo; lidt  frem og lidt ned, hvis tøjlen er fastgjort i midterringen. Og stilling af nakken til siden, hvis tøjlen er fastgjort til sideringene. Det giver tre fordele: 1. Hesten lærer at følge/søge tøjlen, frem for at undgå den. 2: Hesten lærer, at skal den undgå pres, skal den søge frem og ned. 3. Hesten føres via nakke og næseryg og risikerer derfor ikke, at blive trukket i kæbeleddet og derved skabe spændinger her.

Dette skaber mulighed for, at hesten selv kan søge og finde sin balance (fri forpart), samt mulighed for, at strække sin rygmuskulatur, løfte sin ryg og starte sidebøjning i nakken og ikke i kæbeleddet.

For mig at se er dette lige hvad vi ønsker fra en hest under uddannelse. 

Og hvorfor er jeg så ikke tilhænger af ‘hjælpe’tøjler?

Fordi det jeg ser de mest hjælper med er, at lære hesten, at vil den undgå pres fra bid, så må den søge ned og ind (bag biddet).

Og sidebøjning skabes via træk i underkæben, hvor det følsomme kæbeled let påvirkes negativt med risiko for spændte muskler og låsning til følge.

Den lærer også, at stive sine bevægelser af, så den ikke risikerer at få et ryk i munden, hvis den skulle træde et skridt forkert.

Den lærer, at den skal undgå biddet og ikke søge rytterens hånd. Dette kan let fortolkes senere under rytter som, at hesten er ‘let på tøjlen’. Men i virkeligheden er den ofte blot bag biddet, hvor der er fred i dens mund.

Og prisen for dette, er en sænket ryg og en spændt hals.

Der bevirker dårlig balance og mangelfuld selvbæring, hvor hesten hellere skubber sine bagben bagud i stedet for, at træde ind og bære sig og skabe mulighed for, at løfte forparten.

Jeg oplever også, at for heste der er tilvænnet træning med ‘hjælpe’tøjler, har utrolig svært ved at lære fuld tillid til biddet og at søge frem til rytterens hånd.

Jeg siger ikke det er umuligt at uddanne hesten med andet end en kapsun.

Jeg siger bare, at det er pædagogisk og logisk for hesten.

Og mere behageligt.

Og jeg siger også, at det jeg ser som behandler er, at helt utroligt mange heste render rundt med spændte halse og stramme overlinier fordi de har lært at biddet er ubehageligt og skal undgås og de ‘hellere’ vil have stive muskler end de vil have nøk i munden.

Og spændte halse og stramme overlinjer skaber stivhed og i sidste ende dårligere resultater af træningen og smerte, ubehag, øget risiko for skader og slitage af hesten.

Og en af de udbrdte årsager til dette er desværre 'hjælpe'tøjler (og hårde hænder og for korte tøjler).

Så lad dette lille indlæg være en beskeden opfordring til, at investere i en kapsun til grundtræningen af din hest, hvis du ikke allerede har en 🙂