-historien om en ryg og hvad massage kan udrette, sammen med en målrettet ejer-indsats.
Her følger et lidt langt indlæg om en case fra min hverdag som hestemassør. Hvis du ikke er til lange tekster, så spring bare ned til det med de store bogstaver ca midtvejs. Der står det allervigtigste 😉
Madison. En ærlig hest.
Madison er hvad man i min ungdom kaldte ‘en ærlig hest’; en god dreng, der gør sit bedste og ikke gør stor stads ud af sig selv. En god og reel hest (eller rettere pony, for det er det han er)
Hans parts-rytter købte ham, da hun fik lov, at få hest.
Netop fordi han var en god og rar pony, som hun kunne tage sine sidste ponyår med.
Han havde primært gået jagt og skulle nu også gå dressur og ridebanespring.
Det gik fint og alle var glade.
ufrivillige afsidninger.
Men så stoppede idyllen;
Madison begyndte at smide af når han skulle springe. Longeres ville han heller ikke; han stak af så snart han skulle trave.
Og så blev han oven i købet halt!
Dyrlægen blev tilkaldt og hun vurderede, at haltheden skyldtes , at Madison havde gået og kompenseret på grund af smerter i ryggen.
Der blev udskrevet ‘recept’ på sadelmager til sadlen, hvile til benene og massage til ryggen.
Min kæphest: Ondt i ryggen er lige så alvorligt, som halthed!
Har du fulgt med mig på Facebook og andetsteds, vil du vide, at netop ømme rygge er en af mine kæpheste.
Fordi de ALDRIG bliver bedre af sig selv!
Og fordi en øm ryg i min optik, er præcis lige så alvorligt, som hvis hesten er halt.
Og en hest med smerter, uanset om det er i ryg eller ben, bør ikke rides.
Hvis hesten ikke allerede er halt pga sin ryg, så er sandsynligheden for, at den bliver det over tid temmelig stor.
Dette er Madison er et klasse eksempel på…
Thumbs up til Madisons ejer.
Madisons ryg er en kedelig og ikke usædvanlig sag. Der kan gøres meget for, at forebygge og der er mange tegn, der kan spore en i retning af, at ryggen er ved, at få problemer.
Men som ung førstegangs hesteejer, synes jeg ikke Madisons ejer skal bebrejdes.
Hun har gjort hvad hun kunne inden for rammerne af sin viden. Og Madisons bundærlige natur gør det ikke lettere; han siger ikke fra før han virkelig har ondt.
Og hun er starks klar på, at udvide sin horisont og høste frugterne af det. Mere om det senere 😉
Og derfor er dette indlæg ikke for, at dadle hende.
Tvært imod!
Det er et kæmpe thumbs up, for hvor meget en hesteejer kan udrette for sin hest og sine træningsresultater, når hun går helhjertet ind i processen 🙂
Nu er det, at jeg bliver bedt komme og massere.
Da jeg kommer første gang til Madison må begrebet ‘ondt i ryggen’ siges, at være noget af en underdrivelse!
Han har så ondt, at han råber så højt, som en god og reel hest nu kan;
Hovedet ryger i vejret i ryk og han bider grundigt ud efter mig.
Det får han lov til og i starten bruger jeg minimalt tryk på hans ømme krop.
Overblik over Madison
Et hurtigt helhedsindtryk viser en spinkel hest uden rygmuskler og ganske hul bag skuldrene.
Hans pels er lysere i den bagerste del af sadellejet og generelt er hans hårlag hen over ryggen mat og glansløst.
Hans skridt er korte og lidt stikkende, han er stiv som et bræt over lænden, kan kun springe i trav i et ordenligt ryk og han har svært ved, at bakke.
En gennemgang af hans muskulatur viser mig, at de fleste af spændingerne i ryggen er af ældre dato.
Sådan en ryg laves ikke ‘over night’.
Det er en klassisk ‘kold ryg’.
Kold, simpelthen fordi cirkulationen i sådan en ‘borttrykket ryg’ er så ringe, at man tydeligt kan mærke temperaturforskellen; den er koldere end resten af kroppen.
Bagerst i sadellejet er der også nyere og meget smertefulde spændinger.
Desuden er hele rygmuskulaturen hård som et bræt.
Hals- og skulderområdet er også voldsomt spændt og han har meget ondt og prøver, at beskytte sig bedst muligt.
Spændingerne her er logiske; forparten har forsøgt både, at kompensere og holde balancen alene i stedet for, at bruge ryggen til hjælp.
Bagparten er rimelig OK i forhold til spændinger. Men som det ofte ses ved ryg og halsproblemer, så er de muskler, der skubber bagud overtrænede og de muskler, der skal ‘gribe ind under’, er ringe udviklet.
En ryghest træder sjældent pænt ind under sig…
Der er ingen tvivl om, at den er gal med sadlen og sadelmager er også allerede bestilt.
Men, at fikse sådan en ryg, kan ikke klares ved en korrektion af sadlen alene!
Det bliver ikke et quick fix!
Vi aftaler et massageforløb, der starter med to gange massage om ugen og som så skal nedtrappes efter behov.
Jeg beder ejer gøre en indsats mellem behandlingerne;
hun lærer et par enkle massagegreb, som hun selv skal bruge på Madison dagligt.
Og så skal de ud og trække nogle lange ture.
Siden skal der suppleres op med træning over bomme, så Madison kan styrke ryggen og om muligt må de gerne begynde med noget jordarbejde, hvor øvelser som versade kan introduceres.
Strækøvelser introduceres også gennem forløbet.
Desuden vil jeg gerne have, at ejer ikke rider, eller lægger sadel på ham i to-tre måneder…
Så blev hun lidt bleg….lidt over et halvt år tilbage som ponyrytter og hun elsker stævner…jeg kunne godt se, at det ikke lige var en 16 årig ponyrytters drømmesenarie…
Og her kommer så, hvad jeg sagde til hende og som jeg rigtig gerne vil give videre til andre også;
Essensen af dette indlæg kommer her:
HVIS DIN HEST HAR ET RYGPROBLEM OG DU GIVER DEN SADEL OG RYTTERFRI, MEN I ØVRIGT TRÆNER DEN FRA JORDEN OG SØRGER FOR RETTE BEHANDLING, SÅ KAN DU SÆTTE DIG OP EFTER CA TO MÅNEDER OG FORTSÆTTE RIDEMÆSSIGT HVOR DU SLAP.
OG MÅSKE ENDDA OPLEVE, AT HESTEN ER BLEVET BEDRE!!!
Ejerens indsats mellem behandlingerne er essentiel!!!
Heldigvis for Madison og hans søde og dygtige ejer, så lyttede hun til mit råd og fulgte trofast og til punkt og prikke både træning og hjemmebehandling.
Hendes underviser bakkede 100% op om projektet. De fandt kapsunen frem og gik i lag med jordtræningen.
Sadlen blev fikset, men fik lov, at samle støv på sadelknægten under forløbet.
Resultaterne kom hurtigt.
På denne måde kom der hurtigt fine resultater; muskulaturen blev blødere og varmere.
Smerterne aftog.
Madison holdt op med, at stikke af i trav, fordi overgangen ikke længere gjorde ondt.
Ja han begyndte endda, at nyde behandlingen selv i de områder jeg i starten kun måtte bearbejde med få grams tryk.
Til sidst kunne han faktisk behandles helt normalt.
En stor glæde for mig, at opleve.
Efter ca halvanden måned gik det faktisk så fint, at ejer kunne sætte sig på ryggen af Madison i en blød lammepad og skridte ture og trave lidt.
Og efter to måneder var han sadel og træningsklar igen.
De måtte dog gen-tilvænne ham til sadlen, da han nu forbandt sadler med smerte, men igen; blid tilvænning fra jorden i Madisons tempo gav ham tilliden igen.
Nu er de klubmestre!
Og jeg blev langsomt trappet ud…med formaninger om forsat vedligeholdsmassage af Madisons ryg.
(man er vel sådan en mor-type 😉 )
Ejer fik også mit onlinekursus i hestemassage, så hun var godt rustet til selv, at tage sig af Madisons ryg i hverdagen fremover.
Og tænk engang, for en måneds tid siden fik jeg så den helt vidunderlige nyhed, at Madison og hans ejer var blevet klubmestre i dressur i den lokale rideklub!
Så fristes jeg til, at sige; Hvad sagde jeg!
Hestemassage kan rigtig meget og massøren er naturligvis vigtig i processen.
Men hvis ikke ejeren går aktivt med ind i behandlingen på alle fronter, så bliver kommer resultaterne altså bare ikke lige så effektive og varige.
Så skulle din hest være så uheldig, at have rygproblemer, så betaler din tålmodighed og indsats sig big time!
Madison og ejer på vej mod nye mål 🙂
