Heste fås i tusindvis af modeller og med lige så mange forskellige temperamenter og de er alle unikke på hver deres måde.
Alligevel drister jeg mig til i dette indlæg, at beskrive to klassiske typer, som jeg ofte møder i mit arbejde som behandler.
Det er Råberen og Hviskeren.
Råberen.
En Råber er du aldrig i tvivl om hvor du har!
Her bliver snakket og gerne talt med store bogstaver.
Det kan være på en charmerende og kæk måde.
En Råber kan ‘dimse’ og hitte på og lave alskens afledningsmanøvrer, hvis den vil gøre opmærksom på, at noget er ømt, at dens tålmodighed er ved at være brugt eller den bare gerne vil have kontakt.
Råberen kan også være særdeles hårdtslående; hvis du ikke ser uroen og dimseriet, kan du meget vel få et signal der ikke er til, at overse….
Det kan være den sparker eller bider ud efter dig -eller hvem der nu måtte være i nærheden.
Råberen råber i det hele taget mennesker op så de ikke er i tvivl!
Det er råberen, der næsten springer rundt på tre ben, hvis den får den mindste sten i skoen og som lader sin rytter smage på græsset uden mange overvejelser, hvis sadlen klemmer eller tænderne driller -eller i hvertfald tydeligt skifter adfærd og bliver rigtig træls og bøvlet at arbejde med, hvis der er noget galt.
Jeg møder ofte råberen blandt varmblodsheste og de lette typer, som fx arabere -dog ingen regel uden undtagelser!
(Tekst forsætter under billedserien)
En kæmpe personlighed, som man var nødt til at lytte til og som gav mig megen lærdom -og mange smil.
Tak for det hele søde Myssen ❤️
En Råbers skepsis er ikke svær, at få øje på!
Og heller ikke velbehag skjules.
Når man lytter til en Råber, bliver man gode venner ❤️
Hviskeren.
Med Hviskeren er det lige omvendt.
En Hvisker vil hellere ligge sig til at dø, end frivilligt vise, at der er noget galt.
En hvisker har ganske små signaler og man skal være vågen for, at se dem.
Det er de små bitte dæmpende signaler, som missen med øjnene eller et bortvendt hoved. Det kan også være en høflig distance til fx mig som behandler; den lytter opmærksomt efter noget umærkeligt udenfor stalden i stedet for, at fortælle mig tydeligt, at lige nu er det altså svært at rumme, at jeg har fingrene begravet i et ubehag.
For Hviskerens menneske kan det også være svært. Hviskeren har det med, at bide tænderne sammen og forsætte bedst muligt med hvad den bliver bedt om.
Hviskeren er som regel en høflig og pligtopfyldende hest.
Den kan ende med, at blive ganske indelukket, rent psykisk og kan være svær at nå ind til.
Hviskeren findes ofte blandt fx islandske heste og koldblods, der pga deres bygning også ofte har en utrolig god balance, som gør det muligt for dem, at kompensere længe for fx skader, så de kan være virkelig svære at spotte.
Hviskeren er også ofte en ‘god’ rideskolehest.
(Teksten forsætter under billedserien)
Her møder du søde Faxi.
En ægte Hvisker. Her skal man virkelig spidse ørerne. Men så får man også den dejligste hest!
‘Stoneface’. Men bemærk det milde udtryk.
Stille eftergivenhed. Faxi gaber fx sjældent under behandling -men bagefter.
Når man lytter til en Hvisker, bliver man gode venner ❤️
Hvad kan vi bruge det til, at være opmærksom på disse to (yder)typer?
Min tanke bag at skrive om disse to modpoler er i bund og grund for, at skabe større forståelse for begge typernes styrke og svagheder.
Jeg ved heldigvis, at mange har et glimrende øje for deres heste.
Alligevel hører jeg stadig også ofte betegnelser som ‘den skaber sig’ eller møder ulykkelige hesteejere, der alt for sent har opdaget en alvorlig skade hos deres hest og derfor har mistet den.
Og derfor synes jeg, at disse to måder, at inddele heste på har en berettigelse.
Råberens styrke og svaghed.
Råberen ender ofte med, at blive set, som en hystade.
En hest, der skal lære at forstå og lystre.
En hest der skal opdrages (hvilket alle heste naturligvis skal, det er er ikke det, men…)
En hest der ikke anerkendes for sin tydelige kommuniktion.
Og det er synd!
For i virkeligheden er det jo rigtig godt, at den sådan råber op ved det mindste!
Med sådan en hest, kan man faktisk fange små ubalancer, overanstrengelser og småskader i opløbet og få tilpasset sit udstyr, sin eller hestens krop eller ens træningsmetode i rette tid inden problemerne vokser sig uoverstigelige!
Så har du en Råber, så lyt til den og sig TAK fordi den lærer dig om hvor fintfølende ALLE heste er (også Hviskeren. Den SIGER det bare ikke!)
En Råber er også ofte en humørbombe, som man bare ikke kan lade være, at le sammen med.
Og ja, man skal bestemt omgåes den med vågenhed og respekt og ikke sove i timen.
Ellers kan man let ende med et blåt mærke eller få lov, at gå hjem istedet for, at ride.
Men hey…skylder vi ikke også vores heste, at give dem vores nærvær og opmærksomhed mens vi er sammen med dem?!
Råberen er en glimrende læremester på dette felt; du får ganske enkelt ikke lov til andet 😀
(Teksten forsætter under billeder)
Gæt selv: er det en Råber eller en Hvisker?
Og hvad med denne?
Hviskerens styrke og svaghed.
Og så er der Hviskeren med sine stille og fine signaler.
Her har du i endnu højere grad brug for, at være nærværende og vågen, selvom den gør det så urimelig let for dig, at være det modsatte!
For den skal nok bære dig gennem dage hvor du slet ikke er til stede og bare sidder og drømmer eller bekymrer dig. Og den skal nok kompensere for din skæve krop og den gamle sadel der ligger elendigt.
Den skal nok se bumpene på vejen og få dig over springene og videre endnu -langt ud over sin egen smertegrænse, den dag den får problemer i sin krop!
En af mine stamkunders vildeste mishagsytring, hvis jeg skulle trykke lidt for hårdt er, at han vender hovedet væk fra mig!
Ham skal man kende godt for, at vide, at “hey dame, tag lige lidt mindre fat!”
Denne type hest bliver ofte overset når de har ondt.
Og det er jo indlysende, at det er synd for denne hest, der sjovt nok ofte går under betegnelsen “ærlig”, for findes der en hest, der kan noget, der minder om, at lyve, ja så det Hviskeren…
Som ovenfor nævnt, fordi de ofte findes blandt mere kompakte og kvadratiske heste, med en god egenbalance, der gør at de ret let kompenserer ift til mere smalle typer.
En smal Hvisker kan også vise sig som en flugthest, der vælger at løbe (ofte ‘uden’ varsel. ‘Uden’ i gåseøjne fordi dens signaler på dette tidspunkt som regel er blevet overset alt for længe.)
Med Hviskeren er det en god ide, at sætte sig ind i de helt fine dæmpende signaler, som hest bruger.
For Hviskeren går sjældent op i gear som Råberen.
Og i så fald vil der ofte være gået alt alt for lang tid!
En skade kan være gået fra en let overanstrengelse til en alvorlig skade, der kræver lang tids restitution.
Helt typisk vil Hviskeren sætte farten mere og mere ned, lukke sig inde i sig selv og ende med prædikatet ‘doven’.
Hviskeren er en smerteæder, der kun kan kalde på vores respekt for, hvor meget disse, vore kære heste, vil tåle for vores skyld og de FORTJENER at blive set og hørt.
De kan lære os hestens sprogs fineste nuancer.
Så har du en Hvisker, så sig TAK til den for, at lære dig at lytte så opmærksomt, at du tilsidst næsten kan høre græsset gro 🙂
Ja, det var bare lidt strøtanker om hestene på min vej.
Det vil naturligvis aldrig være fyldestgørende, at dele alle heste op i kun to grupper.
Men hvis vi sætter Råberen i den ene ende af skalaen og Hviskeren i den anden ende, så husk i denne tekst blot på, at der naturligvis befinder sig en masse heste imellem de to yderpunkter.
Nogle heste har måske endda begge sider i sig.
Men for at gøre det hele lidt enklere, så har jeg i denne omgang valgt, at beskrive de to yderpunkter for, at give det tydeligste billede og dermed (forhåbentlig) bedst få mine pointer frem.
Jeg håber det giver mening 🙂
Mon du kan genkende noget af dette i de heste du kender?
PS.
Vil du endnu længere ind under huden på Råberen og Hviskeren?
-så vær med, når uddannelsen til Intuitiv Hestemassage Terapeut starter d. 28. februar 2020.
Læs mere her: https://sarahshestemassage.dk/bliv-intuitiv-hestemassage-terapeut/