juli 20, 2016

Vigtigt før massøren kommer.

praktisk info om sarahs hestemassage
hestemassage rideskoler erhverv rideskoleheste pris
sarahs hestemassage reiki lyd

Praktisk info, når din hest skal have massage.

 

Læs denne side grundigt igennem, så du og din hest får det bedste udbytte af behandlingen.

 

Før jeg går igang:

Før behandlingen vil jeg som regel gerne se hesten i bevægelse inden. Gerne både i longe og på lige spor uden rytter.

Jeg vil også gerne høre om din hest og dens historie og jeres eventuelle udfordringer og har jeg været på besøg før, så vil jeg gerne høre hvordan det er gået siden sidst.

 

En fuld behandling består af:

  • Bevægelsestjek
  • Gennemgang af din hest
  • Behandling afstemt hestens behov
  • Du vil få vejledning i træning, øvelser og/eller enkle massagegreb tilrettelagt ift hestens aktuelle behov/forløb
  • Journalføring på alle behandlinger

 

Vigtigt at vide:

  • Første behandling varer normalt cirka halvanden time. Opfølgende behandlinger varer cirka en time. Heste er dog forskellige. Derfor får nogle heste lidt kortere eller længere behandling, så afsæt generelt cirka halvanden time i forbindelse med en hestemassage/behandling
  • Din hest må ikke være medicineret med smertestillende eller beroligende medicin. Det er meget vigtigt!
  • Drægtige hopper må ikke masseres
  • Hesten må ikke have arbejdet før massage
  • Du, eller en anden der kender hesten, skal være tilstede når jeg kommer, så jeg kan se hesten i bevægelse og få svar på relevante spørgsmål med mindre andet er aftalt
  • Hesten skal være klar i stalden, tør og uden mudderkager på kroppen. (Men støv er ok😉)
  • Den må meget gerne have fået børstet/vasket benene
  • Det letter mit arbejde, hvis hesten står uden dækken når jeg kommer. Er stalden kold og hesten kortpelset, så læg et fleece eller ulddækken løst på
  • Vi kan godt stå udendørs. Blot der er mulighed for, at vi kan gå i læ eller tørvejr ved behov
  • Løsdriftheste/heste uden dækken kan med fordel få et uforet regndækken på dagen før behandling
hestemassage praktisk info
  • Hesten skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt bundet eller holdes af ejer. 
  • Underlaget må være jævnt og skridsikkert.
  • Du behøver ikke at være til stede under selve massagen, hvis jeg kender hesten og den er almindeligt rolig
  • Efter massage skal hesten gå en tur eller sættes i skridtmaskine i mindst 10 minutter, evt skridtes en tur for lange tøjler for optimal udskillelse af affaldsstoffer fra musklerne
  • Hesten bør udover ovenstående holde fri resten af dagen
  • Er din hest uvant med massage/manuel behandling, har den mange spændinger og har jeg arbejdet i dybden med den, kan du opleve, at din hest kan være lidt øm eller træt dagen efter massage/behandling
  • Giv fri dagen efter behandling. Træk gerne en tur i skridt med hesten
  • Er hesten vant til massage, kan den arbejde normalt dagen efter en behandling. Dog ikke hård ridning
  • Hesten bør ellers kunne rides normalt efter to dage. Udskillelse af affaldsstoffer kan dog give træthed, så mærk efter og tilpas din træning til din hest
  • Skal hesten til stævne/yde ekstra, så vil massage 2-3 dage før kunne fremme resultater
  • Efter stævne/høj ydelse vil behandling 1-2 dage efter fremme efterfølgende rekreation, så skader og stivhed forebygges
  • Jeg fører journal over alle heste jeg behandler og anbefaler, udveksler og samarbejder gerne tværfagligt med andre fagfolk omkring hesten
  • Ved mistanke om sygdom eller akut skade, så start altid med udredning af dyrlæge.
  • Behandling kan ikke stå i stedet for forsvarlig pasning og ridning
  • Har du spørgsmål efter behandling er du altid velkommen til, at kontakte mig
  • Jeg er naturligvis forsikret for alle tilfældes skyld

 

Betaling

Mobile-pay, eller kontant, på beløbet, da jeg har desværre ikke har byttepenge. Der betales i stalden efter behandling.

Faktura kan eftersendes på mail. Husk at oplys, hvis du ønsker dette.

 

Afbestilling

Senest 24 timer før aftalt tid, ellers faktureres med halv pris.

Afbestilling samme dag faktureres til fuld pris.

Kører jeg forgæves til opstaldningsadresse faktureres fuld pris + kørsel.

 

Bestil tid          Priser          Øvrige vilkår