Behandling af din hest
Jeg behandler heste med traditionel hestemassage kombineret med forskellige blide direkte og indirekte teknikker.
Simpelthen fordi det virker utrolig godt.
Mine behandlinger hjælper med, at løsne og afslappe spændte muskler, som heste uundgåeligt får når de rides, køres, trænes og lever med os her i vores menneskeverden.
Jeg løsner og smidiggør også bindevæv, fasciestrøg, sener og ligamenter.
Har din hest låsninger i kranie, nakke, hals, ryg, bækken og led kan jeg også hjælpe med, at afspænde disse, ligesom jeg kan afspænde organer og nervesystem.
Jeg arbejder holistisk/helhedsorienteret og ser på hele hesten og managementet omkring den. Min passion er at hjælpe dig med, at finde den/de, udløsende årsag/er til, de udfordringer du og din hest står med, så vi ikke blot symptomerbehandler, men også varigt fjerner årsagen til problemet.
Jeg arbejder ‘med’ hesten og i hestens eget tempo. Det betyder at din hest selv er aktiv deltager i behandlingen. På den måde sikrer jeg at den kan rumme behandlingen og ikke oplever at blive overvældet.
Ting tager tid og det kræver tillid for en hest at lukke en behandler ‘ind’ i sit system. Især hvis den har ondt i kroppen eller har tidligere negative erfaringer med mennesker.
Den tålmodighed har givet gode resultater med heste der ellers ikke bryder sig om behandling/behandlere.
Jeg har hjulpet med så forskellige ting som:
- At gøre den ‘dårlige volte’ god
- Fjerne uønsket adfærd som stejlen, bukkespring, stikke af, hovedrysten mm (uønsket adfærd bunder ofte i smerter eller begrænsninger i kroppen)
- Få heste der ikke kunne gallopere til at gallopere igen
- ‘Finde’ traven hos islændere (meget ofte lændeproblemer der er årsag og ikke fordi hesten ikke kan fra naturens hånd)
- Ændret på hestens energi (fra sløv til energisk og fra ‘vild’ til også at have en stopknap)
- Skabe gode, stabile overgange mellem gangarter
- Gjort stive heste smidige
- Finde seneskader i tidlige stadier (jeg stiller ikke diagnoser, men anbefaler dyrlæge ved små tegn i kroppen på, at noget er galt)
- Få hesten til at mestre korrekt galop
- Fjerne rygsmerter efter fx sadeltrykning
- Afspænde SI led
- Finde mavesår (igen; jeg stiller ikke diagnoser, men kroppen giver mange tegn ved mavesår og ser jeg dem, så anbefaler jeg altid udredning ved dyrlæge. Mavesår er smertefulde og påvirker hele hestens liv -og ridningen- negativt)
- Finde og fjerne årsager til ‘projekt’- og ‘problemhestes’ problemer
- Deltage i genoptræningsforløb efter skader, sadeltrykning, sygdom og pauser
- Givet hest (og derved rytter) glæden tilbage ved ridning
Jeg har haft mange andre spændende cases og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med din hest også.
Uanset om den bare skal have god vedligeholdsmassage, der holder dens muskler og bløde væv sundt og smidigt og forebygge skader, overanstrengelse og stivhed, så du kan have en glad ridehest og have optimal rideglæde eller vi skal ‘på jagt’ efter -og fjerne- dybereliggende problemer, så din hest kan vende tilbage til fysisk og psykisk ligevægt.
Tværfagligt samarbejde
Ingen kan alt og det er vigtigt, at kende egne begrænsninger. I nogle tilfælde er det optimalt med et tværfagligt forløb for at komme hele vejen rundt om problemet.
Derfor kan du også opleve at blive anbefalet fx dyrlæge, sadelmager, tandtjek, involvering af smed, træner, foderkonsulent og andre behandlere, hvis der er noget ved din hest der indikerer, at den har brug for det.
Min ‘værktøjskasse’
De teknikker jeg benytter er traditionel hestemassage, Functionel Indirect Technique (FIT) en blid indirekte teknik, der ‘taler med’ nervesystemet og kan gå ind og løsne i både bevægeapparatet, nervesystemet og organsystemerne, myofascial release, udstrækning og mobilisering, healing, der både kan stå alene og understøtte andre teknikker og stress- og tingpunktbehandling. Jeg vejleder også i brug af urter og homøopati.
Holistisk behandling
Jeg bruger både manuelle og energetiske teknikker og ser ikke det naturvidenskabelige og det energetiske som modsætninger til hinanden.
Tværtimod supplerer disse systemer hinanden på fineste vis.
Jeg bruger min erfaring og viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære til at sammensætte mine behandlinger og når det er det der skal til, så inviterer jeg min intuition (eller faktisk er det omvendt; så inviterer min intuition sig selv) når der er behov for dét.
Det er også i det intuitive felt, at jeg af og til oplever at hestene henvender sig til mig telepatisk.
Når de gør det, så vil jeg formidle hvad hestene siger videre til dig.
Det kan måske virke lidt ‘langhåret’. Men årene har vist mig, at jeg kan stole på både mine naturvidenskabeligt funderede færdigheder og de mere æteriske.
Praktisk
Du er altid velkommen til, at kontakte mig hvis du vil vende din hests situation med mig inden du beslutter dig for en behandling.
Du kan læse mere om hvordan en behandling rent praktisk foregår, hvad den indeholder og hvad du ellers skal vide under ‘Vigtigt at vide før hestemassøren kommer’.
Du kan også læse om hvordan du både får rabat og bedre udbytte af behandlingen med et Massageboost.
Quickfix
Jeg oplever på jævnlig basis at blive spurgt om hvor mange behandlinger der skal til for fx at få en ryg i orden igen. Og jeg hører ofte historier om behandlere der kan ordne en hests problemer efter en enkelt behandling.
Min oplevelse er, at ‘easy come- easy go’, hvis der ikke er tale om en alvorlig akut skade eller sygdom.
Men når et problem har siddet i kroppen længe, så tager det noget tid både, at fjerne selve problemet og de følgevirkninger det har efterladt sig i form af blandt andet kompensationsspændinger i muskler og blødvæv, tilkomne låsninger, en ubalanceret fordøjelse, et overfølsomt eller nedlukket nervesystem og så videre.
Og det er meget individuelt for heste hvor hurtige de er til at åbne sig for behandling og deres system til at respondere.
Ejerens indsats er også alfa og omega. Desto mere ejer er klar på at justere i træning og management, give den nødvendige rekreationstid til hesten og udføre de øvelser og sørge for de behandlinger der er nødvendige, desto bedre og hurtigere resultater.
Men på grund af ovenstående, er det desværre umuligt at sige om et forløb kræver en eller flere behandlinger.
Jeg oplever også ofte, at de mirakuløse behandlingers effekt kun holder kortvarigt, hvis ikke der følges op på årsag.
Et godt eksempel på, at ting tager tid og at tålmodighed belønnes er Meadow, der ses på billedet til venstre. Meadow havde alvorlige sadeltrykninger og var begyndt at smide sin søde unge ejer af.
Forløbet varede cirka 3-4 måneder med en masse behandlinger, inddragelse af ejer, træner og sadelmager og en lang ridepause.
Belønningen kom, da Meadow til klubmesterskaberne, kort efter sin ridepause, tog alle rosetterne i samtlige sine klasser med hjem.
Anbefalinger
“Kunne man give flere stjerner, så havde jeg gjort det!
Synes Sarah er helt fantastisk og en kæmpe hjælp til fremadrettet træning.
Jeg vil klart anbefale hende!”
Pernille Munk Harboe.
“En fantastisk, professionel og dejlig oplevelse!
Begge heste var vilde med Sarah, og gav sig tillidsfuldt hen til hendes kyndige hænder.
Helt klart en anbefalelsesværdig oplevelse, som er rigtig godt givet ud.”
Sophie Amalie Dam Holm -Sophies Horsetales.
“Jeg siger mange tak, også fra Ávaldi.
At kunne masserer med den empati og indføling du har, er noget specielt.
En hest som Ávaldi får absolut ikke alle lov at røre ved, det sørger han selv for.
Men du gjorde det fantastisk!
Skønt, at se en dejlig afslappet hest under dit arbejde med ham”.
Stine Møbius.
“Sarah, du har simpelthen en gave i dine hænder og den måde du hjælper heste og deres mennesker.”
Katja Møbius.
“Det er langt fra det sidste vi har set til Sarah, for hun kan nemlig trylle!
Efter vi havde Sarah ude til det intense forløb, har Sky været så meget gladere siden og ikke mindst bedre gående.”
Maja Skriver Eriksen.
“Sarah er super sød og har helt sikkert styr på hvad hun laver.
Vil klart anbefale hende – mine heste får hvertfaldet besøg af hende igen, ingen tvivl om det!
Luna Maria Pyskow.
“Jeg kan kun anbefale Sarahs hestemassage!
Hun er virkelig dygtig til sit arbejde og hun har et godt tag på heste.
Vi er glade hver gang hun kommer ud og giver min hest massage.”
Simone Melsen.