Indlægget Der er to ting jeg ofte hører som hestemassør og jeg tror der er en forbindelse…. blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

Jeg vil her slet ikke gå ind i noget med om hvad der er synd for hestene.

Men bare prøve at holde mig til logik og se på nogle fordele og risici som jeg sjældent hører nævnt, men som er værd at tage med i sine overvejelser når man vælger stald og ser på hvilke muligheder der er for fold.

Og det bliver værre endnu…

For de små folde i sig selv øger også risikoen for skader!

Sætter hesten i bevægelse, så er der kun lidt plads at bremse og dreje på og de skarpe sving giver vrid i leddene og dermed er det mere sandsynligt at hesten laver små eller større overrivninger af fibre i sener og ledbånd = skader….

Heste er skabt til at løbe lige ud, så deres led og sener er ikke overdrevet begejstrede for den slags vrid og drej.

Dette forebygges på større folde.

Indlægget Fold – skader – for – imod. blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

Miljøtræning eller massage?

Så det er win-win.

 

Så resten af sommerferien (t..o.m. d. 13. august 2023) kan du nu få en ‘calm-down-horse’ pakke HELT uden brug af kemi, kost tilskud eller tvivlsomt udstyr til indsnøring eller fastholdelse af din hest.

 

Det her får du:

 

 

 

 

OG minikurset:

 

“Nervesystemet – Den oversete brik i arbejdet med den vanskelige hest

– og hvordan du får hestens nervesystem til at arbejde for dig i stedet for imod dig”

Indlægget Miljøtræning eller massage? blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

Ja. hvordan ser din hests ‘adrenalin-regnskab’ egentlig ud?

 

Jeg ved slet ikke om du har sådan et.

Eller om du ved, hvad pokker jeg mener med ‘adrenalin-regnskab’.

Sikkert ikke. For jeg opfandt ordet i går

 

Det var i forbindelse med, at jeg skulle forklare til en anden hvorfor jeg havde været nødt til at holde træningspause fra min egen styrketræning et par måneder.

 

Jeg vil nu forklare det samme til jer.

For det kan føres direkte over på heste og kan have relevans for rigtig mange heste der lever sammen med os mennesker.

Dog må vi nok forvente en endnu mindre stresstolerance hos et flugtdyr som hesten…

 

Sagen er denne; når du eller en hest oplever stress, så udskilles der adrenalin og kortisol.

Stress kan både være fysisk og psykisk.

Bevægelse og motion er ‘naturlig stress’ og udskiller dermed også adrenalin og kortisol.

Det er disse hormoner, der bla gør din krop i stand til at fokusere energien på aktivitet og bevægelse istedet for hvile, fordøjelse og restitution.

 

Er kroppen sund og sindet balanceret, så ‘neutraliseres’ stresshormonerne i kroppen efter endt brug til normalt niveau og så er alt godt.

Den indre ro er genoprettet.

 

Det er fx det du ser, når du ser nogle dyr have en uoverenstemmelse: fx heste i konflikt på folden, to hunde i ‘stirrekonkurrence’ eller et par ænder der jager hinanden rundt i en sø. Når de afbryder deres forehavende, så ryster de sig på vej væk fra hinanden.

Det der sker med denne rysten er faktisk at de neutraliserer stresshormonerne.

 

Du kender det selv efter du måske er blevet meget forskrækket; du begynder at ryste!

Det er en sund og naturlig måde at ‘nulstille’ kroppens stresskemi igen.

 

Så langt, så godt.

 

MEN nu er det så ikke altid kroppen kan nå at udskille og neutralisere stresshormonerne.

Og er der konstant stresshormoner i kroppen sker der noget nyt; De gavnlige effekter der gør stresshormonerne til en ‘livsforsikring’ under akut stress ved, at gøre kroppen i stand til at kæmpe eller flygte begynder nu i stedet at tære på kroppens ressourser.

Særligt kortisol er synderen her.

Tilstande som kronisk stress, infektioner, træthed, nervøsitet/agression, dårlig koncentration og indlæring, ja selv øget risiko for hjerte-kar sygdomme, nedsat immunforsvar og overvægt kan blive konsekvensen af langvarig stress.

Det var sådan lige den vigtigste baggrundsviden der ligger bag dette opslag.

 

NU tilbage til adrenalin-regnskabet og min træningspause…

Mit seneste halve år har været yderst stressende både fysisk og psykisk af flere årsager, bla dødsfald i min nære familie oma.

Jeg arbejder og træner og har mange opgaver at passe både privat og professionelt.

Og trods jeg egentlig har følt mig ok, så kender jeg også min krop og dens reaktioner rigtig godt.

Og sidst i november, der kunne jeg mærke, at trods en intens indsats for at neutralisere mit stresshormonniveau i hverdagen (bla med meditation, der også er en rigtig god ‘neutralisator’), så kunne jeg ikke følge med.

 

Min krop reagerede med konstant udmattelse.

Der var for meget adrenalin og kortisol på kontoen kan man sige.

Og så måtte jeg med kølig beregning se på hvor jeg kunne skære ned.

En del opgaver kunne bare ikke tages af programmet.

Men hvad kunne?

Jo; min træning.

Kan godt være det er sundt for figur og form at træne.

Og jeg laver en træning der er kort, men ret eksplosiv.

Og dermed kræver en del af kroppens naturlige stresshormoner aktiveres.

 

Og jeg vurderede, at hvis jeg pillede denne ‘portion’ ud af mit adrenalin-regnskab, så ville jeg kunne nå ned på et niveau, hvor min krop igen kunne følge med og jeg kunne undgå de negative virkninger af stresshormonerne.

 

Det har fint holdt stik -so no worry; jeg er helt ok og er startet med træning igen

 

og SÅ ER DET NU vi skal tilbage til dig og din hest og jeres adrenalin-regnskab….

 

For hvordan er det nu?

Jo, hver gang din hest motioneres, så udskiller den stresshormoner.

Det gør den ofte også under fodring.

Når der kommer nye medlemmer i flokken eller i stalden.

Om eftermiddagen hvor ‘alle’ kommer i stalden og muger ud og sludrer, en skælder måske ud på sin hest, en anden vælter trillebøren og en tredie ‘taber’ stalddøren så den knalder i og runger gennem hele stalden.

Og så var der lige traktoren med den blafrende pressening din hest måske blev forskrækket over i går.

Den svære ridetime med en lille konflikt. Dyrlægens besøg, stævner flere weekender i træk, kørsel i trailer osv osv.

 

De mange små bække risikerer altså at løbe sammen til en stor å.

 

Kroppen kan måske ikke nå at følge med.

Og din hest risikerer rigtig mange af de samme langtidsstresseffekter som mennesker gør.

 

Derfor kan det være en god ide, at holde et halvt øje på din hests ‘adrenalin-regnskab’.

Og om den begynder at respondere som om den er ramt af langtidsstress.

Den kan være nedtrykt, agressiv eller frygtsom. Have svært ved at lære. Der kan opstå konflikter i træningen.

Den kan mangle energi eller blive eksplosiv.

Altid trække dårligdom til sig.

Lidt sygdom her og der hele tiden.

Og den kan også have svært ved at tabe sig.

 

Hvis du oplever dette, så må du se hvilke knapper du kan skrue på.

 

Du kan fx:

* Nedsætte træningsmængden i en periode

* Skridte/trække lange rolige ture

* Sørge for mere foldtid

* Tale med staldkammerater om adfærd i stalden og fx slukke radioen mens hestene er inde og undgå løben og råben fra den ene ende af stalden til den anden (vores heste er flugtdyr. At de vænner sig til vores menneskeverden er ikke det samme som, at de ikke reagerer på den rent biokemisk!)

* Øve dig i at omgåes din hest med rolige bevægelser hvis du har tendens til at være hurtig

* Sørge for din hest får jævnlig massage, da massage hjælper med til, at udskille stresshormoner og i stedet producerer flere af de hormoner der fremmer hvile, restitution og fordøjelse. Jeg oplever virkelig ofte, at heste der begynder at få jævnlig massage skifter adfærd og bliver gladere og mere balancerede.

Så det er altså ikke fordi der er noget galt med at ride og træne sin hest og lade den bo blandt mennesker. Men det er bare en rigtig god ide, at holde øje med, at vores heste ikke bliver overstimuleret.

For når alt kommer til alt, s er de jo flugtdyr med et fintunet sanseapparat, der i endnu højere grad end mennesker responderer helt ned på celleplan på de stimuli de oplever i deres hverdag.

Indlægget Hvordan ser din hests ‘adrenalin-regnskab’ ud? blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

“Kan man træne sig til venskab?”

Dét spørgsmål stillede jeg forleden på Facebook fordi jeg havde gået og tænkt over noget der slog mig for et lille stykke tid siden; at masser af træningsformer antages at hjælpe med at bygge venskab mellem hest og mennesker.

Desto mere jeg tænkte over det, desto mere synes jeg det er lidt af et paradoks.

Og min egen konklusion, der naturligvis er fuldstændig subjektiv og uden bund i hverken videnskab eller forskning, er landet på, at hvis jeg skærer helt ind til benet, så nej; venskab kan man ikke træne sig til.

Jeg tænker, at træning sagtens kan være en del af det fællesskab venner har med hinanden.

Og at træning kan være sjov for både hest og rytter.

Og jeg tænker også, at i forbindelse med heste, der jo trods alt både er pænt store (for de flestes vedkommende) og er flugtdyr, så er en eller anden grad af træning nødvendig.

Så det følgende er ikke udtryk for, at jeg er imod træning, at det er synd for hesten eller sådan noget.

Men jeg synes disse tanker (for mig ihvertfald), er værd at tage med ind i mit samvær heste.

For at skelne mellem hvad der er hvad og så vi kan være realistiske omkring hvad vores træning er og hvad den kan -og ikke kan.

Hvad er et venskab?

Det er naturligvis forskelligt hvordan venskab opfattes og ser ud i praksis.

Men mon ikke der kan opnås enighed om, at et godt venskab besidder ligestilling mellem vennerne?

Og at venskaber dannes gennem nærvær og nærhed. Gennem at se og lytte til hinanden og hjælpe og støtte hvor det kniber.

At man er der for hinanden og har hinandens ryg -også selvom man ikke selv får noget ud af det uden tilfredsstillelsen af, at være der for den anden?

Og hvor begge parter har en fri vilje.

Hvor det ikke altid er den ene part der bestemmer hvad der skal laves.

(Og hånden på hjertet; jeg GIDER bare ikke, at min hest kun vil stå i en grøftekant og græsse. haha)

Sjove oplevelser som man kan have sammen gennem træning kan også være en del af det at knytte bånd.

Men at en lydig hest følger mig som respons på træning, kan jeg med dette (for mig selv, nye) “sæt briller” ikke opfatte, som lig med venskab.

Makkerskab kunne jeg så måske kalde et træningsfællesskab?

For når jeg træner, så er jeg jo chefen, arbejdsgiveren. Den med en agenda og et mål.

Hesten vil nok når alt kommer til alt, allerhelst bare være en hest.

Jeg tror alvorlig talt aldrig nogen hest har stået på sine lange følben og tænkt “når jeg bliver stor vil jeg ride rundt og rundt i cirkler, springe høje spring og modtage rosetter eller blive rideskolens mest populære pony”.

At mange heste og ponyer så har et højt energiniveau og derfor virkelig har behov for motion og underholdning fordi foldforholdene i de fleste danske stalde ikke kan tilfredse hestens naturlige trang til bevægelse og aktivering af krop og sind, er igen en ting i sig selv, der bestemt berettiger træning.

Så igen; dette handler ikke om at der er noget galt med at træne sin hest eller at træning udelukker venskab med hesten!

Men jeg kan ikke lade være at få den tanke, at mange af os stikker blår i øjnene på os selv, når vi bilder os ind, at den måde vi træner på også træner hesten til at være vores ven.

Venner gør ikke altid som vi ønsker…

For vores bedste venner gør jo fx bestemt ikke altid hvad vi siger de skal.

Nogle gange tværtimod.

Og nogle gange opdager vi, at netop det var det allerbedste de kunne have gjort.

Lad mig tage et eksempel på dette; min hest (pensionist) går jeg ture med for at smøre hans gamle led.

Han foretrækker jeg er nærværende sammen med ham.

Hvis jeg er for langt væk i mine egne tanker (især hvis tankerne er negative eller problemorienterede), så begynder han simpelthen at hale i mig.

Som om han siger; “hvis du ikke gider være sammen med mig, så vil jeg altså hellere græsse”.

Lige når han haler, så synes jeg han er p**** irriterende!

Det er ikke det jeg har trænet ham til!

I 22 år, har han aldrig fået lov at græsse når det passer ham. Jeg bliver faktisk lidt mopset

Men når jeg fanger budskabet og slipper alle mine grublerier og bare går og nyder ham, vores selskab med hinanden og den nære natur, lige omkring os.

Så bliver jeg både glad og taknemmelig over hans egenrådighed.

Der faktisk slet ikke er egenrådighed.

Men i min optik, et udtryk for den del af vores relation der går ud over min træning af ham; nemlig vores venskab. Fordi han hjælper mig med at få en bedre tur sammen med ham, end hvis jeg blev i mine egne grublerier <3 

Min kloge, kærlige Dinde.

Meget træning er tillidsbaseret og baseret på fx læringsteori.

Det er jeg vild med!

Det er super hestevenlig træning, der gør træningen positiv -også for hesten.

Det er en træningsform der levner langt bedre plads til at bevare venskabet -også i en træningssammenhæng- i forhold til mere gammeldags og strafbetonede træningsmetoder.

Og hvor pokker vil jeg hen med alt dette?

Er det ikke ligemeget?

Bare hest og rytter er glad?

Nej.

 Jeg synes vi skal være opmærksomme på hvordan vi egentlig bliver venner med vores heste.

For det ved jeg, at vi er rigtig mange der gerne vil være.

At det faktisk er dette der er det egentlige mål med samværet med vores heste for rigtig mange af os.

Eller i hvert fald, at vores heste stadig kan anse os som deres ven -også selvom vi i en del af vores relation må have chef-kasketten på.

(Ellers bliver det nok noget nær umuligt at ride   ).

Også fordi at ægte venskab med hesten faktisk kan ende med, at tilføje endnu mere kvalitet -også til vores træning og resultater.

Især fordi mange der bruger forholdsvis blide trænings metoder bliver utroligt skuffede og kede af det, når hesten ikke altid lystrer eller ser ud til at ‘gide’ dem..

Jeg kender fx en, der træner HMS med sin hest. De kan alt på banen. Uden udstyr eller noget. Men hun kan ikke ride ud på tur med sin hest. Så stikker den af!

Hun ser det som et udtryk for at hesten ikke er hendes ven.

At hendes træning ikke er god nok.

At hesten ‘svigter’ hende.

Men er hun ven for sin hest? Sådan helt ind til knoglerne?

Gør hun alt for at se sin hest. Forstå den. Mærke dens behov?

Jeg er ikke helt sikker. For ville hun så ikke have afkodet hvilket behov hos hesten, der stod i vejen for, at ride ture?

Eller måske har den en vigtig lektion til hende. Noget hun skal lære, som hun bare ikke har fået grejet endnu…

Istedet har hun en metode, som hun forventer, at hun kan træne sig til venskab med.

Og forventningen er så; “Dette træningsbaserede venskab skal gøre, at min hest bliver min ven og derfor altid gør som jeg ønsker”. (Groft skåret ud)

Giver det mening med dette lille eksempel hvorfor jeg finder tankerne om træning versus venskab interessante og vigtige?

Det håber jeg.

Og utallige eksempler har jeg selv oplevet og fået fortalt om situationer, hvor hesten lige umiddelbart sk*d på træningen og det vi havde lært den.

Men sidenhen måtte vi bøje os i støvet for den lektion vores hest havde givet os.

Noget som venner giver os, hvis vi tør lytte og lære.

Også selvom hesten så ikke altid lige lystrer

Hvordan bliver vi så venner, hvis ikke ved træning?

Nu bliver det sjovt.

For jeg skrev jo spørgsmålet på Facebook forleden.

Og flere var inde på, at de i relation til deres heste faktisk trænede SIG SELV!

Dén vinkel blev jeg straks meget forelsket i <3

De nævnte, at de bla trænede deres evne til nærvær.

Og nu tror jeg vi er inde ved noget virkelig essentielt, når det kommer til venskab med heste (og også træning for den sags skyld).

For er der noget heste elsker, så er det nærvær og opmærksomhed.

Vi kender det jo også selv fra vores menneskelige relationer; vi trækker os og bliver skuffede, hvis veninden hellere vil glo ned i mobilen, når vi prøver at fortælle om det nye job, vores hest eller bekymringer om kæreste eller børn.

En nævnte også, at hun trænede sin evne til at forstå heste.

Og her er vi tilbage ved hvad venner er; nogen der om ikke andet prøver at forstå hinanden.

Noget som heste også hele tiden forsøger med os mennesker; “Hvad er det de vil? Hvad skal jeg gøre? Hvordan kan vi bedst fungere sammen?”

Et sted jeg som behandler så ofte oplever et ‘missing link’ i relationen mellem hest og menneske er faktisk, at mange mennesker har svært ved at tolerere og holde af det, de ikke forstår hos deres hest og det der ikke fungerer ift opnåelse af menneskets mål.

Her er det vigtigt at huske, at venner også holder af hinanden trods fejl og mangler.

Accepterer det der ikke er perfekt.

Jeg føler at mange heste går med en dyb sorg over ikke, at være fuldt accepteret af deres menneske.

At de altid skal ‘fikses’ fordi de ikke er gode nok. At de er et projekt mere end et individ der bliver set og elsket som de er.

Om det så fordi de skal gå grand prix eller fordi de er projektheste, der skal reddes og at redningen kun kan ‘bevises’ ved at hesten bliver rask og brugbar.

Dette sker ofte i allerbedste vilje og de med smukkeste intentioner om at ville hjælpe sin hest. Så faktisk ud fra kærlighed.

Men ikke en ubetinget kærlighed.

Fordi hestens sjæl (kan) blive glemt i resultatorienterethed.

Det er vigtigt at huske på tror jeg.

Især når det er venskab man ønsker.

Er der så metoder til, at skabe venskab?

Jeg tror ikke vi skal lede efter et system her.

Ikke en fancy metode vi kan kalde et smart navn og lave kurser i. 

Men jeg tror at elementer som masser af tid sammen uden agenda er et nøgleelement.

Min egen hest elsker at jeg bare sidder og glor på ham mens han spiser fx.

De fleste heste kan rigtig godt lide at man går omkring på folden og fjerner lort, lægger hø ud, fjerner ukrudt, sætter hegn osv.

At man bare sidder og glor i hestenes nærvær.

Giver sig god tid. Er rolig og undgår stress. Er venlig og har humor nok til ikke altid at holde stramt på formerne og tillader hesten at byde ind med forslag.

At gå ture sammen. Uden mål og med.

(Kan du huske den gamle tekst der siger; “Gå ikke foran mig, for jeg vil ikke følge dig. Gå ikke bagved mig, for jeg vil ikke lede dig. Men gå ved siden af mig og bare vær min ven”).

Og så en anden interessant ting jeg har oplevet utallige af mine kursister melde tilbage; at de trods et allerede rigtig godt og nært forhold til deres hest har oplevet, at når de begyndte selv at massere deres hest, så blev deres bånd styrket helt utroligt.

Ikke bare fra jorden og i stalden, men også under ridning og træning med bedre resultater til følge.

En af mine elever skrev faktisk følgende; “Mit venskab med min hest kom først da jeg stoppede med at ride ham og begyndte at massere ham”. Det er alligevel noget af et statement synes jeg!

Jeg oplever også selv som behandler at få foræret de smukkeste venskaber af hestene. Og hvorfor? Jeg træner jo ikke med dem, så det er ikke derfor. Nogen gange er jeg endda lidt ‘ond’ ved dem fordi det godt kan nive lidt, når spændinger skal slippes.

Jeg tror det er fordi de i sidste ende mærker, at jeg hjælper dem. At jeg lytter til dem. (En meget vigtig del af min behandling!) Og at jeg elsker dem alle, hver og en. Lige præcis som de er.

Så heller ikke her tror jeg det er “massér din hest og så bliver I venner” der er hemmeligheden her.

Jeg tror det handler om, at når man masserer sin hest, så giver man til den uden agenda.

Man laver et stille rum. En boble hvor man bare er sammen og giver til hesten uden betingelser for samværet.

Hvor man lytter til og indretter sig efter hestens behov.

Og det giver hesten noget helt særligt; nemlig følelsen af, at du er dens ven.

Det belønner den så ved, at give dig sit venskab.

Fx når I træner.

Og når hesten er din ven kan du opleve at den vil gå langt ud over hvad du kan forvente af en hest der ‘blot’ er lydig.

Det vil jeg beskrive med denne sidste anekdote i dette lange indlæg.

Det er en hændelse fra min pure ungdom hvor jeg fik min første hesteven, Diana.

Hun stod lidt forsømt og glemt da jeg fik part på hende og jeg kastede al min ungpigekærlighed efter hende; striglede i timevis, sov i stalden, kiggede henført på hende i timer og red ture i skoven.

En dag skulle jeg hente hende på fold. En mudret sag hvor man sank i til op på læggene.

Jeg havde et træktov i grimen på hende og en løkke blødt hængende fra hånden.

Da kom en anden hest og jog med min.

Hun sprang væk for ikke at blive sparket.

Men uheldet var ude; løkken om min hånd strammedes om mine fingre. Og jeg kunne ikke følge med Diana i springet væk fra den angribende hest pga pløret.

Jeg mærkede trækket i mine fingre. De sad uhjælpeligt fast. Jeg mærkede de ville blive trukket i stykker.

Jeg råbte i panik hendes navn; “Diana!”

Hun mærkede min angst. 

Hun var ingen velopdragen hest. Hun skred gerne for et godt ord, når hun ikke lige gad hvad jeg fandt på (tilbage til det med, at træning og venskab ikke behøver hænge specielt meget sammen).

Men denne dag hørte hun panikken i min stemme. 

Og standsede. Stivede sig i kroppen og modtog to-tre spark direkte i flanken fra den angribende hest, mens jeg fik viklet rebet af min hånd. Da jeg var løs sagde jeg med rystende stemme “Jeg er fri nu, det er ok”. Og så kan det nok være hun fik flyttet sig fra sin angriber!

Det var en ret ekstrem situation og ikke noget man oplever hver dag. Men hvor er jeg taknemmelig for, at Diana gjorde dette for mig.

Det er ikke noget nogen kan forvente at en hest vil gøre for dem tror jeg. Og jeg ved, at jeg havde fået de to klemte fingre ødelagt alvorligt, hvis ikke hun var standset.

For mig har denne situation altid repræsenteret et meget smukt eksempel på hvad jeg opfatter som sandt venskab; at man vil gå en ekstra mil for en ven. Ikke pga lydighed. Ikke pga man selv får noget ud af det. Tværtimod i denne historie. 

Men fordi man har en dyb og nær relation der går langt ud over hvad man kan træne sig til.

Jeg tror ikke, at venskab kan fanges i en træningsmetode. Jeg tror at venskab er noget der kommer gennem fri vilje som belønning for nærvær, lydhørhed og kærlighed.

Et gulnet foto af min kære Diana

Indlægget Kan man træne sig til venskab? blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

Indlægget Den pædagogiske kapsun blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

En Råbers skepsis er ikke svær, at få øje på!

Og heller ikke velbehag skjules.

Når man lytter til en Råber, bliver man gode venner

‘Stoneface’. Men bemærk det milde udtryk.

Stille eftergivenhed. Faxi gaber fx sjældent under behandling -men bagefter.

Når man lytter til en Hvisker, bliver man gode venner

Gæt selv: er det en Råber eller en Hvisker?

Og hvad med denne?

Indlægget Er din hest en Råber eller en Hvisker? -og hvad kan det betyde for måden din hest bliver forstået på? blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

Indlægget Derfor skal du redigere din ønskeseddel, hvis du ønsker du dig et terapi eller massagedækken til jul. blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

DEN STRESSEDE TAMHEST/ GRUNDEN TIL, AT DIN HEST BØR AFSPÆNDES JÆVNLIGT.

Stress hos tamheste er undervurderet og skaber mistrivsel, nedsat sundhed og præstationsevne.

Her er nogle af mine tanker om emnet og forslag til, hvad du kan gøre ved det

Når jeg taler om “Afspænding af heste”, så mener jeg her, behandling, der bevirker følgende;

• at hestens krop slipper spændinger i muskler og bindevæv.
• at ophobede affaldsstoffer, som mælkesyre og adrenalin (stresshormon) og kortisol (langtidsstresshormon) udskilles
• at endorfin (kroppens naturlige afslappende, beroligende og smertestillende stof) og oxitocin (“kærlighedshormonet”) frigives.
• at hestens nervesystem ‘re-settes’/ afslappes.

Hvorfor er afspænding vigtigt?

At holde musklerne i topform burde være indlysende.

Men er træning ikke nok?

Og nervesystemet, hvorfor er det nu interessant?

“Min hest er da ikke stresset”, tænker du måske.

Til det første vil jeg sige; til enhver god træning af muskler, hører restitution.

Altså hviletid, hvor musklen får ro til både, at hele, hvis træningen har medført mikroskader i vævet, så de ikke vokser sig større. Og tid til, at bygge sig op på baggrund af træningen der er udført.

For, at hjælpe og fremme denne restitutionsproces, er afspænding uovertruffen, da processen med blandt andet udskilning af affaldsstoffer bliver mere effektiv.

Vigtigheden af afspænding af nervesystemet overset!

Når jeg mener, man også bør have fokus på, at nervesystemet afspændes,

(også selvom man har en hest, der ikke umiddelbart virker voldsomt stresset), er det fordi vores tamheste for de flestes vedkommende lever et liv meget langt fra deres naturlige levevis;

Et liv med 23 timers bevægelse, fødesøgning og et fødeindtag stort set baseret på grovfoder.

Og skønt livet som vildhest ikke er lutter idyl, så vil den vilde hest det meste af sin tid leve ustresset:

Kommer der fare, vil nervesystemet lynhurtigt gå over i ren kamp/flugt (primært flugt).

Ved fare vil den flygte.

-Og den vil ikke være begrænset af et hegn eller en boks i sin flugt.

Den kan dermed komme væk fra faren (til forskel fra en tamhest) og når faren er drevet over, vende tilbage til sit naturlige liv og atter udskille adrenalinen fra sit system.

Tamhesten bombarderes konstant med små og store stressfaktorer.

Høje lyde. En boks eller fold, der begrænser dens naturlige behov for bevægelse og/eller flugt. ‘For godt’ foder. Masser af menneskelig aktivitet omkring den. ‘Hvid støj’ (såsom trafikstøj og staldradio). Intensiv træning. Skiftende miljøer (stævneheste, staldskift, salg mm) osv osv.

Alt sammen noget hesten ganske vist ser ud til, at vænne sig til.

Men som ikke desto mindre efterlader en konstant frigivelse af adrenalin  i hestens system.

Vidste du for eksempel, at heste i stalde, hvor der spilles meget radio har større indhold af stresshormoner i blodet, end hvor der ikke er radio?

-og det gælder uanset hvad der spilles i radioen…

Langtidsvirkninger af stress.

Når adrenalin hele tiden er til stede og ikke når at blive helt udskilt før næste stresspåvirkning, dannes istedet for langtidsstresshormonet kortisol.

Kortisol kan på sigt både nedbryde immunforsvaret og skabe enten en meget “hysterisk” hest eller en passiv og indadvendt hest, der umiddelbart godt kan virke rolig, men faktisk ‘bare’ er ved, at implodere. (et godt eksempel her er ‘den slukkede rideskolehest’, eller den ‘rolige og dygtige’ unghest, der uden varsel eksploderer)

.

Man kan betvivle min påstand om, at næsten alle tamheste er usundt stressede.

Men det er interessant at tænke på, at ca 90% af alle tamheste har eller har haft mavesår.

0% vildheste har det!

Det er også interessant, at heste ikke får mavesår pga bakterier.

Og det er ligeså tankevækkende, at mavesår hos mennesker, der ikke kommer pga bakterier, generelt hænger sammen med stres…

Man kan sagtens hjælpe hesten til et mindre niveau af stress!

Ud fra disse overvejelser er det, at jeg er helt overbevist om, at det er yderst vigtigt for tamhestens trivsel og sundhed, jævnligt, at blive hjulpet af med affaldsstoffer i både muskler og nervesystem.

Og i stedet erstatte stresshormonerne, med kroppens naturlige afslappende hormoner.

Og der er heldigvis en masse man kan gøre for, at dæmpe stresshormonernes negative indflydelse.

Hestemassage er et rigtig godt bud på en effektiv afspændingsbehandling du kan give til din hest på jævnlig basis, som forebyggelse og behandling.

En hestemassør kan hjælpe med god og grundig behandling og også hjælpe med mere specifikke problemer i hestens krop.

Du kan også selv effektivt nedbringe stress hos din hest i det daglige;

• Sørg for, at hesten tilbringer tid i så naturlige omgivelser som muligt, væk fra trafikstøj og hektisk aktivitet.
• Lad hesten græsse og spise fra jorden. så meget det er muligt.
• Giv den mest mulig grovfoder.
• Hids dig ikke op når du er sammen med hesten. Vær rolig og venlig. Mediter eventuelt kort før du tager i stalden og husk, at trække vejret roligt sammen med hesten.
• Lad ikke din irritation gå ud over hesten. Hverken når du synes hesten eller din chef/kæreste/mor/veninde er træls.
• Skridt lange ture i naturen.
• Lær at afspænde hesten hesten selv.

Dit udbytte af dette er ikke bare en mere afslappet hest, men en hest, med en krop der har lettere ved, at respondere på træningen og et hoved, der har lettere ved, at lære.

Om hesten ikke kan blive FOR afslappet?

Nej: den bliver bare udstyret med både en stop OG en startknap

Vil du gerne gøre noget ekstra for, at afspænde din hest, har jeg lavet et mini onlinekursus, med en håndfuld super effektive afspændingsøvelser og behandlinger for din hest.

Alle kan lære dem og du kan benytte dem dagligt til din hest, hvis du ønsker det.

Når du har lært teknikkerne (der er rimelig enkle, at komme i gang med), kan du give din hest en behagelig og virkningsfuld afspænding på bare 10-20 minutter.

Du kan læse mere om afspændings-kurset her:

https://sarahshestemassage.dk/less-is-more/

Når du læser med her på bloggen, har du lige NU muligheden for, at få kurset for kun 200 kroner.

Normalprisen er 450 kroner.

Hvis du ønsker, at gøre brug af denne mulighed, så brug rabatkoden ‘200 kroner’.

Bestil kurset her og vær igang om få minutter.

SÅ for, at opsummere;

Tamheste udsættes for stressfaktorer, der kan skade deres trivsel, sundhed og præstation.

Men heldigvis har vi mulighed for, at forebygge stressens skadelige virkninger, når blot vi er opmærksomme på jævnligt, at hjælpe vores heste til mental og fysisk afspænding.

Indlægget Stress hos heste er undervurderet. blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.

For det gav tid til lidt eftertanke og plads til, at få en god ide

Jeg starter med lidt om den brækkede arm, så tankerne og så den gode ide, så kender du rækkefølgen

Den brækkede arm:

Se i januar gled jeg rigtig dumt på aftentur med mine hunde og brækkede venstre arm. Jeg vidste det med det samme, da jeg hørte det lille smæld -man har vel gjort det før, hehe…

Heldigvis viste bruddet sig at være ukompliceret og to uger i ro med en slynge skulle være nok (og fandt i øvrigt ud af, at min lomme var meeeget bedre end en slynge).

Nå, men så kan man altså ikke rigtig køre ud og massere heste og det er ret træls, når det er det, der er ens job.

Ja…hvem der bare var blevet liggende i sofaen….

Men så fik jeg da tid til at tænke;

Tanker om hestens fintfølende krop:

Jeg tænkte, at jeg da godt lige kunne give min egen søde dreng lidt let afspændingsmassage, da jeg efter en uge syntes, at nu kunne jeg godt køre bil igen.

Jeg kunne ikke rigtig ligge kræfter i. Men det er heller ikke så vigtigt.

Over årene som hestemassør er jeg i højere og højere grad kommet frem til, at ‘Less is more’. Det er sjældent jeg bruger voldsomt mange kræfter, når jeg masserer og desto mere udfordret en hest er, desto færre kræfter bruger jeg faktisk: hvis hesten er øm nytter det jo ikke, at trykke for hårdt, for så vil hesten simpelthen ikke være med.

Så jeg fandt alle mine blideste teknikker frem og gav Dinde en kærlig og iøvrigt tiltrængt behandling. På grund af frost på folden gik han nemlig og spændte godt op.

Hyggede mig over hvor godt han tog imod og over, at jeg trods alt godt kunne behandle min egen hest med en brækket arm, selv om jeg ikke synes jeg kunne køre ud, da jeg ikke fx kunne lave stræk eller bruge alle mine teknikker. Jeg vil jo være sikker på, at kunne tilbyde mine kunders heste lige præcis den behandling de har mest brug for.

Og kom så til, at tænke på, at der er en del, der har spurgt mig om de nu også kunne have glæde af mine hestemassagekurser, når de havde gigt, ikke var store, stærke eller havde en aller anden form for nedsat mobilitet.

Jeg har altid sagt (og mener stadig), at man ikke skal være stærk for, at massere heste!

Men jeg fornemmer også, at nogen faktisk har fravalgt mine kurser netop fordi de ikke helt kunne tro, at dette var sandt.

Og nu er det så jeg tænker; “jamen altså; tænk på fluen. Fluen som vores hest kan fjerne ved, at vibrere ganske let med sin hud.”

TÆNK engang, at det store dyr overhovedet kan mærke en lille flue, der sidder stille på dens krop!

Sikke et helt utroligt fintfølende væsen! (Altså hesten – ikke fluen, haha)

Og tænk på hvordan en dygtig rytter kan ride sin hest for helt fine hjælpere.

Ganske lette signaler; en tøjle der ligges med få grams tryk mod halsen, en schenkel der let (som en flue, fristes man til at sige) berører hestens flanke og rytterens vægt, der forskydes ganske let, kan få et flere hundrede kilo tungt dyr til elegant, at skifte retning, tempo og form, sætte af i et spring eller bringes til standsning.

(og jow jow, der er vi jo ikke just alle i vores ridning, men MULIGHEDEN er potentielt til stede, så længe vi er i nærheden af en hest, fordi ALLE heste kan mærke et tryk så let, som et flueben!)

Så set i det lys er det jo ikke sært, at selv helt lette massage og afspændingsteknikker kan gøre en mærkbar forskel for en hests velvære.

Slet ikke, når man så oveni ved, at hver eneste del af hestens krop -muskler, knogler, organer osv- er forbundet med hinanden via det utrolige bindevæv, der kan sammenlignes med et edderkoppespind; berører du et edderkoppespind ganske let i den ene ende, vibrerer det også ganske let i den anden ende.

Og det er via dette princip, at selv meget lette afspændingsteknikker virker.

Flippet ik!? Jeg synes at hestens krop er et ufattelig spændende arbejdsområde

Ideen:

På grund af alle disse tanker, fik jeg ideen til:

Et nyt onlinekursus!

Og dette kursus skulle:

1. Være SUPER enkelt. Et let og overkommeligt ‘minikursus’.
2. KUN indeholde teknikker, der principielt skal kunne udføres med en brækket arm (forstuvet håndled, slidgigt eller andre former for nedsat mobilitet).
3. Være for ALLE. (høj eller lav, stærk eller svag, ung eller gammel, mobil eller med nedsat mobilitet)
4. Med indhold, der trods sin enkle form og lette og superbilde teknikker skulle kunne AFSPÆNDE enhver hest, fra shetlænder til shire og alt der imellem. EFFEKTIVT.
5. Og så for en investering på et så tilpas niveau, at dét ikke skulle kunne være en undskyldning for, at snyde sin hest (og sig selv) for en god hyggestund, med behagelig afspænding Så for et beløb der svarer til hvad jeg tager for een behandling af en hest får du dette kursus, der ikke blot giver dig muligheden for at give din hest een, men uendeligt mange afspændingsbehandlinger.

NU er kurset endelig på plads og jeg synes jeg er kommet i mål.

Jeg har valgt at kalde kurset:

LESS IS MORE – simpel afspænding for din hest, som du SELV kan udføre.

Dét kursus kan du nu få fingrene i (og gøre din hest noget så veltilpas samtidig).

Her er hvad du får :

• Instruktions-videoer og tekstdel.
• Som ligger online, så det ikke fylder op i din computer.
• Som du kan komme til fra både din smartphone, tablet og computer.
• Som du har ubegrænset adgang til – ALTID.
• Og med viden og teknikker, der ikke kan slides op, men som kun bliver bedre og bedre, jo oftere du bruger dem.

Hvordan du får fat i det? Bare klik her!

-Så er du i gang om få minutter.

Og sig så ikke, at lediggang er roden til alt ondt

Synes du ikke du har tiden til, at tage kurset lige nu? Pyt, køb alligevel; for du kan bare vente med at se det til du har tid. Det forsvinder ikke. Du har ubegrænset adgang og kan se det igen og igen, når du vil og hvor du vil.

Indlægget Fluen, hjælperne og edderkoppespindet -eller hvorfor lediggang er roden til afspænding af din hest :-) blev vist første gang den Sarahs Hestemassage.